Jackson Browne – den ultimative road-musiker

Om end Jackson Brownes sange længe har været mere prægede af politiske forhold end af laid-back folk rock, så er han stadig den ultimative road-musiker. Den nu 66-årige amerikaner er stadig rundt i hele verden for at spille, og mange af de gamle klassikere er også stadig at finde på spillelisten.

Om Jackson Browne

Kun få musikere har formået at skildre livet på vejen på en helt passende måde. En af dem er Jackson Browne, som vi her på RoadTalk betragter som den ultimative road-musiker – om end Bob Dylan også bejler stærkt til titlen.

Browne blev født i Tyskland, men voksede op i Californien og er kendt for sin tilbagelænede folk rock-stil, der i høj grad satte sit præg på 1970’ernes musik. Gennem 70’erne var han et af de allerstørste navne i Los Angeles.

Med op mod 20 millioner albums solgt har Browne slået sit navn fast på den helt store musikscene, og amerikaneren rejser stadig rundt for at spille koncerter – stort set hele tiden. Så sent som i juni 2015 spillede han koncerter i Danmark som et led i en Europa-tour. Browne har faktisk været her flere gange. En af de mere kendte optrædener fra hans side er Roskilde Festival 1982, hvor han var et af hovednavnene.

De tidlige år

Browne startede i 1960’erne karrieren ud som sangskriver for andre kunstnere. Som 16-årig skrev han sange som “These Days” og “The Birds of St. Marks”, der senere blev hits for enten Browne selv eller hans bekendte. Sangerinden Nico fik stor succes med These Days, og Browne var en stor hjælp ved indspilningen af albummet “Chelsea Girl”, hvor han både skrev tekster og spillede guitar.

I et interview fra 1970 udtalte David Crosby (fra The Byrds), at der var en fremragende ung sangskriver, som dog ikke var kendt, da han havde en forfærdelig stemme – han talte her om Jackson Browne. Browne indrømmer også selv, at han ikke sang godt i sine yngre dage, men efter at have brugt et par år på at forbedre stemmen, var han klar til en debut i 1972 med albummet “Jackson Browne”, der dog ofte kaldes for “Saturate Before Using” som følge af en tekst på albummets forside.

Dette album (og alle derefter) er let tilgængelige, men det kan godt være lidt svært at finde Brownes tidligere sange. Lige inden den officielle debut som singer-songwriter indspillede han “The Criterion Demos”, som fik David Geffen til at oprette pladeselskabet Asylum. Criterion Demos er ikke af høj kvalitet, men det er en unik kilde til Brownes tidlige sange – og han fremfører dem desuden rigtigt godt, da de blev indspillet efter han fik 100% styr på stemmen.

Blandt de bedste sange på Criterion Demos er “Door Into the Morning”, “Last Time I Was Home”, “Mae Jean Goes to Hollywood” og “Nightingale”. Sidstnævnte sang kom senere på Eagles’ debutalbum som cover; Mae Jean Goes to Hollywood blev indspillet, men ikke officielt udgivet, af The Byrds, som Brownes ven David Crosby var en del af.

En tidlig sang, som ikke var med på Criterion Demos, er “Shadow Dream Song”, der er blevet sunget af adskillige andre kunstnere, men aldrig udgivet af Browne selv. På YouTube findes der dog en tidlig version af Browne, der spiller den. Hør Shadow Dream Song her.

Den bedste sang fra de tidlige år (årene før den officielle debut) er dog uden tvivl Door Into the Morning, som du kan høre her.

En stor debut

Om end der er nogle rigtigt gode sange blandt Brownes allertidligste numre, så går det for alvor løs efter han underskriver med Asylum.

Her bliver debutalbummet som sagt udgivet i 1972. “Doctor My Eyes” er pladens største hit, men også “Rock Me On The Water” fik opbakning blandt lytterne. “Jamaica Say You Will” er dog nok den bedste sang fra debutten. Rolling Stone Magazine kaldte Brownes 1972-album for den bedste nye udgivelse det år – mens Eagles’ debutalbum fulgte efter som toer. 1972 kan altså uden tvivl betegnes som det år, hvor tilbagelænet rock fra Californien tog sin start.

Browne fulgte op med et endnu bedre album i 1973 – “For Everyman”. Stilen er stort set den samme, men sangene er generelt på et højere niveau. Et par af hans tidlige sange, som ikke kom med på “Jackson Browne” fra 1972 er her med: deriblandt “The Times You’ve Come” og “These Days”. Albummets store tracks er “Take It Easy”; et collab med Glenn Frey fra Eagles, og selvfølgelig sangen “For Everyman”, som selve albummet fik sit navn efter. “Redneck Friend” og “Ready Or Not” er nogle andre charmerende sange, som til tider giver albummet et frisk pust fra de mere følelsesladende numre som netop f.eks. “These Days”.

“Late for the Sky” fra 1974 er det tredje album fra Brownes side. Med dette album fuldender han den trilogi af “metafysisk folk rock”, som anmelderne kaldte det. Late for the Sky er favoritten blandt de fleste Browne-fans, da poesien i teksterne overgår alt, hvad der tidligere er udgivet inden for genren, hvis vi ser bort fra Bob Dylans udgivelser. Blandt de bedste sange på albummet er åbneren af samme navn, “Late for the Sky”, men så sandeligt også “Fountain of Sorrow”, “The Late Show” og “Walking Slow”.

Brownes sangskrivning er i høj grad at takke for de tre fremragende albums. Samtidig skal det dog pointeres, at han spillede med de absolut bedste studiemusikere i Californien, da han indspillede dem – og det bringer selvfølgelig de tre albums op på et endnu højere niveau. Især tilstedeværelsen af David Lindley gør baggrundsmusikken fremragende.

On the road!

I 1976 udgav Browne “The Pretender”, som var en smule anderledes en de tidligere tre albums. Han eksperimenterede her med en stil, der passede bedre ind i tidens pop, og albummet var da også en succes blandt både kritikere og fans. Det var dog året efter, at Browne for alvor overraskede.

“Running On Empty” fra 1977 var nemlig en historisk udgivelse. Albummet tog udgangspunkt i musik skrevet on the road, hvad enten der var under en koncert eller backstage med vennerne. Enkelte sange er indspillede på hotelværelser, mens andre er optaget i bussen. I sangen “Nothing But Time” kan man i baggrunden høre bussen, der kører.

Alle sange fra “Running On Empty” var dog helt nye. Normalt er det gamle sange, man hører på livealbums, men det er ikke tilfældet her. Godt nok giver Browne og hans backing-sangere et cover af “Stay”, men derudover var sangene ikke hørt før. I modsætning til de tidligere albums, hvor alle sangene var skrevet af Browne selv, fik han på “Running On Empty” hjælp fra sine venner til at skrive dem. Danny Kortchmar og Glenn Frey er de mest kendte bidragere.

Albummet er måske det bedste roadtrip-album, man overhovedet kan finde. Alle sangene handler om enten livet som musiker eller livet på vejen, og det passer rigtigt godt, når man sidder i bilen eller i bussen. Uanset hvad er “Running On Empty” bestemt et af de bedste live albums nogensinde udgivet.

Politiske budskaber

Om end der er nogle undtagelser, så er størstedelen af Jackson Brownes udgivelser fra 1980 og frem præget af hans socialliberale livssyn.

Der er ingen tvivl om, at Brownes bedste periode ligger i de tidlige 70’ere, hvor det ikke handlede om politik, men i stedet livet i det sydlige Californien. Ikke at hans værker fra 1980 og frem ikke er værd at lytte til – for det er det bestemt – men på niveau med folk rock-trilogien, “The Pretender” og “Running On Empty” er de dog ikke.

I de senere år er han gået en smule tilbage til rødderne, uden dog at lægge politikken fra sig. “The Naked Ride Home” og “Standing in the Breach” er to albums, som har formået at kombinere de to ting på en passende måde. Af den grund er det også to af de bedste albums, som Jackson Browne har udgivet siden 1977’s “Running on Empty”.

Anbefalinger

Jackson Browne har mange sange med på vores anbefalede roadtrip soundtrack, men helt generelt set har vi også et par anbefalinger til nogle gode Browne-sange.

Til folk, som aldrig har lyttet til hans musik før, anbefaler vi at lægge ud med følgende numre:

• Running on Empty
• You Love the Thunder
• Take It Easy
• For Everyman
• Redneck Friend

Og når du er blevet lidt mere bekendt med Jackson Browne, er det tid til at gå videre til hans mere følelsesladede og personligt detaljerede sange:

• Late for the Sky
• Jamaica Say You Will
• The Late Show
• The Pretender
• Looking Into You

Selvom Browne måske er mest kendt for de sange, han har skrevet for andre musikere, har han også selv sunget sange skrevet af andre. Først og fremmest har han haft et godt samarbejde med guitaristen Danny Kortchmar, med hvem han har skrevet “Tender is the Night”, “Knock on Any Door” og “Somebody’s Baby” (Brownes største hit i karrieren). Derudover er det også Kortchmar, der har skrevet en af Brownes allerbedste sange – “Shaky Town” fra Running on Empty-albummet.

Så tag endelig et kig på Jackson Browne. Du vil ikke fortryde det. Hvis du kan lide Brownes stil, kan du passende også tjekke nogle af hans samtidige – Warren Zevon, Eagles, Linda Ronstadt, David Crosby m.fl.