Hvis du skal på roadtrip i USA, er det nødvendigt at leje bil.
Mange rejsende frygter processen og tænker, at det må være dyrt at leje bil i USA, men sådan er det overhovedet ikke – for du kan nemlig let leje en bil til et ganske fornuftigt beløb.
Vi guider dig igennem det her!
Indhold
Om billeje i USA
Billeje i USA er – hvis du vælger den rette udbyder – super simpelt og ikke specielt dyrt, når vi tænker på, hvad udbyttet er. Det er muligt at leje en bil i langt de fleste store byer, og mange tillader også, at du afleverer bilen igen i en anden by, dog ofte med et ekstra gebyr. Det er lækkert i forbindelse med en kør-selv-ferie i USA, da det sagtens kan være, at du planlægger at starte et sted og slutte et andet.
Du kan finde alt den nødvendige information om billeje i USA i denne artikel. Vi kommer nærmere ind på, hvilke selskaber der er gode at vælge. Vi ser også på hvilke regler, du typisk render ind i. Desuden er der udvælgelsen af bil, diverse andre spørgsmål, og hvor meget du kan regne med at skulle af med i benzinforbrug på turen.
Har du nogle spørgsmål kan du stille dem i bunden af denne side eller kontakte os. Inden da vil det dog være super, hvis du læser denne artikel igennem og bruger søgefunktionen her på siden (øverst i højre side) – der er nemlig en god chance for, at dit spørgsmål allerede har været oppe at vende og er blevet besvaret, enten direkte i en artikel eller som kommentar til et andet indlæg. Hvis du vil leje bil i Danmark eller et andet land i Europa, så læs denne artikel.
Men lad os gå videre til det, som det handler om i denne omgang – billeje i USA:
Selskaber
Der findes adskillige biludlejningsselskaber i USA. Nogle dyre, andre billige. Nogle har strammere regler end andre, nogle opererer kun i enkelte byer, og der findes desuden selskaber med gebyrer på diverse ting.
Flere af selskaberne kender vi også hjemmefra. Det er mange af de samme aktører, der udlejer biler i USA, som det er i Europa.
Alt i alt er der mange forskellige ting, man skal overveje, når man sidder og kigger på selskaberne, og for at gøre det nemt for dig at vælge, er det ikke en dum idé at bruge en prissammenligningsside som f.eks. Expedia. Her kan man søge præcis efter, hvad man vil have, også kommer der hurtigt en oversigt over biler og selskaber frem.
Søg på Expedia Biludlejning og find den bedste deal blandt alle udlejere i USA.
De mest oplagte udlejere at vælge mellem i USA
- Alamo
- Avis
- Budget
- Dollar
- Hertz
- National
- Sixt
- Thrifty
Pris for at leje bil i USA
Bruger du en side som Expedia til at finde sin bil, behøver det ikke at være ret dyrt. Lejer du f.eks. en bil i tre uger, kan det gøres helt ned til 5.000 kr. hvis du bestiller lige inden afrejse. Ikke specielt dyrt, idet både flybillet, mad og overnatninger sikkert alle koster mere end det.
Billeje udgør altså sjældent mere end en tredjedel af budgettet, og det sætter jo tingene lidt i perspektiv. Samtidig er billeje i USA også billigere end billeje herhjemme i Danmark. Dermed er det ingen kæmpe udgift.
Men kig lidt rundt omkring hos de forskellige udlejere for at finde den bedste pris og en bil, der passer dig. Expedia virker super godt til at få et fint overblik og finde den rette deal. Du får et oversigt over bilerne og gode beskrivelser. Kig fx ikke kun på den almindelige pris, men også på benzinforbruget, og på bilens kvalitet. Den inkluderede forsikringspris kan nemlig sagtens variere alt efter biltype.
Typiske regler
Der er selvfølgelig nogle regler, der går igen hos alle selskaberne, men de har alle forskellige retningslinjer.
Vi nævnte mange af selskaberne i det foregående afsnit, og du kan uden problemer læse om hver enkelt udlejers typiske regler på deres egen hjemmeside. Ofte er de lig med hinanden, så regelmæssigt betyder det ikke det store, om du vælger den ene eller den anden.
Hvis du vil vide noget om ting som alder og kørekort, kan du læse lidt længere nede.
Hvilken bil er bedst at leje?
Det kommer helt an på, hvilken oplevelse du er ude efter, og hvor stort dit budget er.
Selvfølgelig er en fed bil dyrere at leje end en almindelig transportbil. Men forskellen er faktisk ikke helt vild stor, så vi påstår, at man bør overveje at give lidt ekstra for at kunne køre i en bedre, større bil. Størrelsen er også vigtig, hvis man er flere, der rejser sammen. Er man fire gutter er det klart, at der skal være god plads. Rejser man alene er det måske ikke så relevant.
Sikkerheden er fortrinlig i stort set alle lejebiler, så det er umiddelbart ikke noget, man skal bekymre sig om, når man vælger sin bil. I hvert fald ikke i 2015.
Diverse
Her kommer et par diverse ting som er værd at holde øje med i forbindelse med at leje bil i USA:
Alder
Hvis man er 25 eller ældre, betaler man den almindelige pris for udlejning af bil. Er man eksempelvis 21 er det muligt at leje bil, men mod et ekstra gebyr – som dog kan være ret dyrt hos mange udbydere. Man skal altså regne med at betale en del mere, hvis man er ung og vil på roadtrip i USA, sammenlignet med hvis man er 25+. Det er der dog ikke ret meget at gøre ved – regler er regler.
Kørekort
Et dansk kørekort er udmærket som bevis på, at du har ret til at køre. Så længe du kan vise et gyldigt dansk kørekort vil selskaberne udlevere din lejebil uden problemer, og en anden ting som mange frygter – at blive stoppet af politiet – er heller intet problem (så længe du ikke har gjort noget forkert!). At vise et dansk kørekort er fint og vil blive accepteret.
Afhentning
Når man har fået bekræftet sin udlejning online, står der, hvor du henter din bil. Der tager du blot hen, når du er ankommet til USA. Offentlige transportmidler kan få dig frem til udlejningsselskabet. Mange udlejere er endda baseret lige i nærheden af lufthavnen, da de ved, at mange turister har planer om at tage på roadtrip, når de lander. Efter du kommer frem til selskabet, taler du blot med dem, der arbejder på det pågældende sted, viser dit kørekort og øvrige dokumenter, inden du kan hente din bil og begynde rejsen.
Hvis du har planer om at hente bilen et sted og aflevere den et andet (meget relevant, hvis man for eksempel kører fra Los Angeles til Las Vegas) kommer man ofte til at skulle betale et ekstra gebyr – men ikke altid. Netop LA-LV turen er typisk en undtagelse, men kører man længere ruter og mellem mindre besøgte turistbyer, skal man bestemt regne med at betale et ekstra gebyr for at aflevere bilen et andet sted. Eksempelvis hvis du kører langs østkysten fra New York til Miami.
Forsikring
Hos nogle selskaber er forsikring inkluderet i prisen, mens andre vil have, at du betaler forsikringen ved siden af. Det er derfor meget vigtigt at holde øje med dette, når du lejer en bil! Selvom et selskab (hvor forsikring ikke er inkluderet) måske ser ud til at have en bedre pris, er et andet selskab måske billigere i det hele taget, fordi forsikringen netop er inkluderet. Hvis du har lejet en bil hos et selskab, hvor forsikringen er inkluderet, kan de godt finde på at overtale dig til at købe ekstra forsikringer. Det er dog ikke rigtigt nødvendigt, hvis du har fået den almindelig forsikring med i den ‘pakke’, du allerede har betalt for.
Benzinforbrug på roadtrip i USA
Efter du har lejet en bil, skal du naturligvis tanke den op af og til – det giver sig selv. Det er dog en ekstra udgift, som alle ikke nødvendigvis overvejer, mens de planlægger.
Heldigvis er benzin ikke helt ligeså dyrt, som det er i Danmark, og såfremt du rejser på et stramt budget, så kan du altid leje en bil, der kører så langt på literen som muligt. Tjek beskrivelserne af bilerne, når du søger på Expedia. Det er som regel angivet, hvad bilens almindelige benzinforbrug er.
Priserne på benzin svinger fra stat til stat. Det afhænger meget af, hvordan økonomien er i området. Søg på Internettet efter “Gas Prices US” og en oversigt kommer hurtigt frem. Der findes også mange benzinudregnere – altså hvor du skriver, hvor du kører fra og til, samt i hvilken bil. Derefter kan den regne sig frem til en nogenlunde præcis benzinpris for din tur til USA.
Eksempel: For at køre fra Los Angeles til Las Vegas kommer man typisk til at betale omkring $70 for benzin. Dette er dog et relativt kort roadtrip, så man skal regne med en del mere, hvis man ønsker at køre rundt i flere forskellige (+3) stater.
Konklusion
Det er nødvendigt at leje bil, når du er på roadtrip – medmindre du selvfølgelig har nogle forbindelser og kan låne en bil personligt. Det er dog ikke tilfældet for de fleste, så vi håber, at denne artikel har givet dig de mest relevante informationer om billeje i USA.
Som tidligere nævnt er du velkommen til at smide en kommentar eller et spørgsmål herunder, og vi vil forsøge at vende tilbage snarest.
Rigtig god kør-selv-ferie til USA, og nyd turen!
Jacob skriver
Uha, godt spørgsmål. Prøv at høre hos det selskab i lejer hos. Umiddelbart er der gode chancer for at I skal tegne ekstra forsikring, hvis han også skal køre.
Det er muligt at tage en rute fra Los Angeles til Las Vegas uden vejafgifter. Skulle I alligevel møde en bro/motorvej med afgift, så vil det altid være muligt at betale på stedet 🙂
Jan Jensen skriver
Hej
Har i september 2018 lejet en SUV i USA for ca. 1000 dollars i 3 uger. Nu er vi ved at planlægge vores næste tur til Texas, som også skal vare i ca. 3 uger med start den 13. august 2019. Har dog bemærket, at priserne er steget gevaldigt for alle selskaber, da man nu skal betale omkring 2000 dollars for en SUV i samme størrelse. Kender du noget til årsagen til denne prisstigning og hvornår er det bedst at leje. I god tid eller lige før man tager afsted. Har i øvrigt altid brugt Hertz, da de har Gold Member ordningen, hvor man ikke skal stå i kø, men hente bilen med det samme.
Anne-Marie skriver
Hej!
Vi vil til September næste år leje en bil i San Fransisco. Jeg har hørt, at man skal betale med ” kredit” betalingskort, vor et normalt Dan visa kort er et ” debit “. Er det rigtigt. Jeg vil også gerne spørge om at den person, der står på lejekontrakten og kun er de, der må køre bilen.
MVH Anne-Marie Jacobsen