Australien er et land som mange danskere er facinerede af.
Med god grund: Der er nogle af verdens bedste strande, smuk natur, mange interessante byer, samt venlige mennesker. Australien er fyldt med vanvittige eventyr og gode oplevelser.
Da Australien samtidig er langt væk, vælger de fleste at rejse rundt flere steder i landet i stedet for en typisk storbyferie eller strandferie. Derfor er et roadtrip i Australien oplagt – altså en bilferie.
Her får du lidt tips til planlægningen af dit roadtrip, samt forslag til ruter, destinationer og meget mere!
Indhold
Flybillet til Australien
Det første du skal have fat i er en flybillet til Australien. De er lidt dyre, da det er langt væk, men det er simpelthen en udgift vi ikke kommer uden om.
De billigste flybilletter fås ved at bruge Expedias flysøgemaskine. Expedia sammenligner nemlig alle de store flyselskaber med hinanden og finder de bedste billetter.
Du skal stoppe en gang undervejs, når du flyver til Australien. Det er populært at stoppe steder som Dubai eller Singapore. For nogle flyrejser til Australien er der to stop, men vi anbefaler at du finder et par billetter, hvor der kun er én mellemlanding.
Forventet omkostning per person: 10.000-15.000 kroner.
Billeje i Australien
Det er nemt og simpelt at leje bil i Australien. Det foregår på samme måde, som hvis du ville gøre det i USA eller på en bilferie ude i Europa.
Brug igen Expedia til at leje bil – de har en særlig portal med tilbud på billeje. Du indtaster bare din søgning, også kommer de bedste bilpriser frem på de datoer, hvor du har brug for bilen.
Du kan sagtens aflevere bilen et andet sted, end hvor du har hentet den, hvis bare du husker at angive det først. Husk desuden at planlægge det ordentligt i forbindelse med flybilletten hjem.
Det er klart bedst at leje bil på forhånd. Her kan du få den bedste pris, også er alt klart, når du ankommer. Det er dog også muligt at leje bil ved ankomst, hvis det skulle blive absolut nødvendigt.
Forsikring mod tyveri og større uheld er altid inkluderet i billejen, men du kan overveje at snuppe et par ekstra forsikringer med, hvis du synes, at det er nødvendigt.
Australien har glimrende veje, og det er nemt at finde rundt Down Under.
Forventet omkostning for 2 uger: 8.000-10.000 kroner.
Overnatninger i Australien
Vi vil ikke snakke alt for meget om overnatninger.
Helt overordnet anbefaler vi, at du booker overnatninger for de første par dage på forhånd. Resten kan du finde undervejs, uden problemer.
Det er oplagt at bo på hoteller, men du kan også vælge vandrehjem, hvis du vil spare lidt penge. De er faktisk ret populære i Australien.
Ellers er der ferielejligheder, fx i form af Airbnb. Hvis du er heldig, kan det selvfølgelig også være, at du har personlige kontakter i Australien, som du kan bo hos.
Helt generelt er det nok nemmest at bo på hotel.
Hotels.com er det bedste sted at booke, hvis du gerne vil gøre det på forhånd.
Turens længde
Et roadtrip i Australien skal helst vare længere end en uge.
To uger er som regel en fin længde, men hvis du har tid til endnu mere, så snup muligheden. Jo mere, jo bedre, for Australien er et fantastisk land.
Det afhænger altså af, hvor meget tid du har til rådighed, og hvor mange penge du vil lægge i turen. Men tag af sted i mindst én uge, og gerne plus to.
Bedste destinationer i Australien
Der er ingen vej uden om Australiens storbyer. De ligger ud til kysten, så vejret er fint, og der er mulighed for at tage på stranden ved de fleste af dem. Og således er der storbylivet – det er noget specielt i Australien. Der er masser af kultur, og altid noget at lave.
Sydney er den mest kendte by, og det er her, at mange starter. En kulturel storby fyldt med gode oplevelser. Her kan du sagtens tilbringe lang tid og stadig have nye ting at lave.
Vi vil dog også anbefale Melbourne, der er et super godt rejsemål. Også er der Adelaide og Brisbane. Hvis du har tid til en lang tur, kan du kombinere dem alle i din bilferie.
Udover de åbenlyse destinationer, som storbyerne, er der også andre områder og byer i Australien, der er værd at se:
- Great Barrier Reef
- Uluru (Ayers Rock)
- Great Ocean Road
- Tasmanien
- Fraser
- Kakadu
- Perth og de vestlige byer
Roadtrip ruter i Australien
Når du planlægger et roadtrip i Australien skal du have fundet en rute. Det vælger mange rejsende i hvert fald – de lægger en nogenlunde plan fra start om, hvilke byer de kører forbi undervejs.
Andre vælger at have start- og slutdestinationen fastlagt, mens alt andet undervejs forbliver et spørgsmålstegn.
Det afhænger lidt af, hvad du selv ønsker. Herfra anbefaler vi mest at planlægge det hele på forhånd, men hvis du er den impulsive type, er det også helt fint at tage tingene, som de kommer.
Den mest populære roadtrip rute er at tage en tur på Australiens østkyst. For eksempel med start i Brisbane og slut i Melbourne, hvor blandt andet Sydney besøges undervejs.
Hvis du er til natur, kan du også køre rundt i det lidt mere uberørte Northern Territory, som faktisk er ret interessant.
Men vi vil nok mene, at hvis du har tid til det, så er det bedst at tage en tur fra vest til øst (eller omvendt), hvor du kører langs den sydlige del af landet. Her er vejret glimrende, og du får masser af interessante byer og attraktioner at se undervejs.
I sidste ende er det dog dig selv (og eventuelt dine medrejsende), der skal udvælge destinationerne og danne en rute. Læs lidt om Australiens bedste rejsemål og forsøg at sætte det hele sammen. Brug Google Maps til at få en rute – her kan du i øvrigt se, hvor lang tid det tager at køre mellem byerne, hvilket er rigtigt smart. På den måde finder du ud af, om en rute er realistisk tidsmæssigt eller ej.
Konklusion
En rejse til Australien er noget helt specielt. Så længe du er der, hvorfor så ikke gøre det til en lang tur, hvor flere af landets højdepunkter opleves på samme tur?
Det er i hvert fald en oplagt mulighed. De fleste, som rejser til Australien, er helt vilde med det. Landet er fantastisk, lige fra naturen til kulturen.
Et bilferie i Australien kan helt klart anbefales!
Skriv et svar