Miami er en interessant og underholdende by, som mange danskere er fascinerede af. Både på grund af vejret, seværdighederne og alle de mange underholdningsmuligheder.
Hvis du også planlægger en rejse til solskinsbyen i det sydlige Florida, så får du brug for et sted at overnatte. Vi gør det nemt at finde et sted – her får du nemlig et par forslag til hoteller i Miami.
Vi opdeler i flere kategorier. Du får først og fremmest et par forslag til centrale hoteller inden for en almen prisklasse. Disse hoteller henvender sig til jer rejsende, der gerne vil bo centralt i Miami og have en dejlig oplevelse, men uden at betale en formue for det. Du får desuden forslag til super budget-hoteller, hvor du virkeligt kan spare. Og vi slutter af med et luksushotel, til dig der gerne vil nyde Miami på bedst mulig vis.
Der er altså noget for enhver smag, og vi anbefaler de hoteller, der er de bedste inden for hver enkelt prisklasse.
Hvis du ikke behøver at læse anbefalingerne, men bare gerne vil se en hurtig oversigt, har du mulighed for at klikke dig videre til Booking.com og se de mest populære hoteller der er i Miami – se dem lige her.
Ellers: Læs mere om vores anbefalede hoteller herunder!
Indhold
Gode hoteller i Miami
Herunder får du et par anbefalinger af et par gode, generelle overnatningssteder der aldrig skuffer. Oplagt til dig der vil finde et centralt hotel i Miami.
SLS LUX Brickell
Dette hotel er det mest populære i Miami. Det er rangeret som #1 hos Hotels.com og har en gennemsnitlig vurdering på 9 ud af 10 fra de besøgende. Det er et super hotel med glimrende faciliteter og en absolut fremragende beliggenhed.
SLS Lux ligger i Brickell, som navnet så fint afslører. Det ligger lige på kanten af Downtown Miami, og du kan nå rundt til de fleste vigtige steder i byen på få minutter til fods. For at komme til byens yderområder, hvor der også er interessante ting, skal du dog bruge offentlig transport eller bil. Sådan er det dog uanset hvor du overnatter, da Miami er en massiv by rent arealmæssigt.
Hotellet stråler af luksus og værelserne er af høj klasse. Der er rigeligt med plads, og alt er moderne. Den eneste lille ulempe er at der kan være lidt lyd fra gaden, da det er så centralt, som det er.
Her er alle de bedste fordele:
- Et moderne og lækkert hotel med fremragende værelser
- Fantastisk beliggenhed i Miami
- Gratis Wi-Fi
- Morgenmad er tilgængeligt og nogle gange inkluderet i bookingprisen
- Restaurant, bar og lounge på hotellet
- Parkeringsservice
- Ultra rent med daglig rengøring
Hotellets standardpris er dyrt, men ofte kan du få en god deal, når du taster bestemte datoer ind. Normalprisen er cirka 4.000 kroner pr. nat, men booker du i god tid kan du finde værelse ned til 3.000. Priserne i Miami er sprunget i luften over de seneste år, så det er ikke her du skal spare.
Når vi samtidig tænker på, at det er byens mest populære hotel, er det dog en fair nok pris. Man må trods alt betale for luksus.
→ Se billeder og book værelse lige her!
Fortune House Hotel Suites
Et rigtigt godt hotel, der ligger i Brickell (samme område som den tidligere anbefaling), hvilket netop er ret centralt. Det er cirka 15-20 minuttes gåafstand fra det dybe centrum i byen, og derfor er du rigtigt tæt på der, hvor det meste sker. Med offentlig transport eller leje af bil kan du komme rundt til alle steder i Miami inden for ganske kort tid. Brickell er i øvrigt lidt roligere end det helt centrale downtown, i hvert fald lydmæssigt. Også sparer du penge sammenlignet med Downtown, hvor alt er utroligt dyrt.
Flere værelser har god udsigt udover byen. Kvaliteten er høj, og hotellet er højtvurderet af de besøgende. Beliggenheden er ideel og komforten på værelserne er høj. Eneste “minus” er morgenmaden. Den er ikke dårlig, men heller fantastisk. Et sted imellem. Dog god nok til at starte dagen og få lidt energi.
De bedste fordele ved dette hotel:
- Centralt, med få minuttes gåafstand til centrum
- Gode og rene værelser
- Internet inkluderet
- Morgenmad tilgængeligt ved betaling på hotellet
- Der er udendørs pool
- Lækker aircondition
- Daglig rengøring
- Fine omgivelser
Alt i alt et glimrende valg – og rigtig god værdi til prisen. Hotellet koster typisk omkring 2.000 kroner per nat, men priserne kan variere efter dato og nogle gange være både højere og lavere. I dette område af byen bliver prisen dog ikke ret meget lavere, hvis det samtidig skal være et komfortabelt og anerkendt hotel. Derfor er Fortune House en af vores anbefalinger hvis du leder efter overnatning i Miami.
→ Book værelse hos Fortune House Miami lige her!
Sentral Wynwood
Faktisk ikke et hotel, men i virkeligheden et center for lejligheder. Du får en god pris, da der ofte er tilbud helt ned til 1.800 kroner per nat. Det kan dog variere alt efter periode, så hold øje med de bedste datoer. Hvis prisen er lidt højere, så gør kvaliteten, at det stadig er dét værd.
Sentral Wynwood-lejlighederne vurderes til 8,8 ud af 10 af de tidligere besøgende. Det er enormt godt, og det er et tegn på, at der er styr på disse hotellejligheder.
Beliggenheden er i Wynwood-distriktet. Det er et af de mest populære steder i byen, hvor der er masser af lave. For eksempel er der forretninger til shopping, men også museer og lidt andre attraktioner. Wynwood ligger lidt nord for Downtown, hvor der cirka er 20 minutters gåafstand til det helt dybe centrum. Med bil eller offentlig transport går det selvfølgelig hurtigere.
Fordele ved overnatningsstedet:
- Populær beliggenhed
- Masser af plads, da det er et hotel med lejligheder
- Super værdi for pengene
- Moderne design
- Rene omgivelser
- Gratis Wi-Fi
- Restaurant lige i nærheden
- Fitnessfaciliteter inkluderet
Lyder dette hotel i Miami med lejligheder som noget for dig?
→ Læs mere om Sentral Wynwood og foretag booking her!
Billige hoteller i Miami
Hvis du leder efter et billigt hotel i Miami, er der også et par fine muligheder. Vi har to anbefalinger herunder. Der er ikke tale om luksushoteller, men de er blandt de mest prisvenlige i centrum, og fungerer glimrende til dig, der bare skal bruge et sted at overnatte, og som ikke går nær så meget op i faciliteterne.
Miami Sun Hotel
Det første hotel er dette, som går under navnet Miami Sun Hotel. Det ligger helt centralt i Downtown/Port of Miami. Standardprisen er som regel lidt over 1.600 kroner per nat, men der er næsten altid tilbud, hvis du booker en måned eller to i forvejen. Og således koster det ofte omkring 1.200 kroner per nat, hvilket bestemt er i den lave ende, når vi taler om hoteller i Miami.
Hotellet ligger som sagt helt centralt, og der er byudsigt fra de fleste værelser. Der er gratis Wi-Fi, mulighed for morgenmad, parkering, og flere andre generelle faciliteter. Værelserne er ikke af absolut højeste kvalitet, men de er acceptable når du gerne vil spare på overnatningen, og den centrale beliggenhed er et stort plus.
→ Miami Sun Hotel kan bookes lige her!
River Park Hotel
Et fint alternativ til det foregående hotel, og det er faktisk endnu billigere. Standardprisen hos River Park Hotel ligger på omtrent 2.100 kroner, men der er igen hyppige tilbud, hvilket gør det muligt at overnatte for helt ned til 1.600 kroner per nat. Bedre bliver det sjældent i det centrale Miami!
River Park Hotel ligger også i Downtown-området. Det er altså lige i midten, og du kan komme rundt til flere dele af byen til fods. Det ligger i øvrigt tæt på stranden, hvilket er et andet plus.
Faciliteterne er ikke de bedste, men de er heller ikke dårlige. De er glimrende, når vi tager prisen i betragtning. Værelserne er almindelige, forholdsvis rummelige, og generelt gode i forhold til renlighed.
Morgenmad er inkluderet i bestilling, og der er gratis Wi-Fi internet for alle, der bor på hotellet. Overordnet er der atså rigtigt meget værdi for pengene her, når vi tager højde for beliggenhed og muligheder.
OBS: Hotellet har ændret navn og går nu under navnet Comfort Inn & Suites Downtown Brickell-Port of Miami.
→ Se billeder af hotellet og book her!
Luksushotel i Miami
Vi har dækket en håndfuld af de mest populære hoteller, samt et par prisvenlige hoteller, til dig, der gerne vil spare. Men vi ved også, at der er nogle af jer, der er på jagt efter et luksushotel. Det bliver selvfølgelig dyrere, men til gengæld er der tale om høj klasse, og du får en ferie af absolut højeste standard.
Det luksushotel, som vi har set nærmere på, og som vi anbefaler, er dette:
Hotel Beaux Arts
Et femstjernet hotel der ligger lige i Downtown Shopping Area af Miami. Det vurderes desuden som værende næsten perfekt af de besøgende og har en vurdering på mere end 9 ud af 10.
Lige fra beliggenhed til service, fra mad til faciliteter, er dette hotel virkelig godt. Værelserne er rigtigt lækre, altid rene, rummelige og med fine ekstra ting inkluderet. De fleste værelser har king size-senge, og det angives som regel ved bestilling af værelse.
Blandt alle fordelene har vi altså disse:
- Ultra central beliggenhed
- Spa med fuld service
- Pool
- Mulighed for lækker morgenmad
- 3 restauranter
- Kaffe/te
- Fitnesscenter, åbent døgnet rundt
- Parkeringsservice
- Mulighed for forretningsmøde
- Velfungerende aircondition og skinnende rene omgivelser
Alt i alt får du altså en rigtig god oplevelse hos Hotel Beaux Arts i Miami. Vi anbefaler det herfra, også selvom det er lidt dyrt. En almindelig pris per nat er +6.000 kroner, så det er selvfølgelig kun, hvis du virkelig ønsker en genial oplevelse i Miami. Vær opmærksom på at hotellet egner sig bedst til lange ophold og gerne ser, at gæsterne bliver 5 dage eller længere. Derfor får du rabat på lange ophold, mens korte ophold er dyrere .
→ Tag et kig på hotellet og book værelse her!
Ferielejlighed i Miami
Hvis du leder efter et alternativ til hoteller, så kan du prøve en ferielejlighed. Det er en lidt anden oplevelse, men der er faktisk flere gode fordele ved at finde en ferielejlighed frem for et hotel:
- Ofte er der mere plads
- Rejsen bliver ret personlig
- Man føles som en lokal
- Mulighed for selv at lave mad
- Nogle gange er det billigere end hotel
Dog er der også et par ulemper: Særligt at der er mindre personlig service og at morgenmad som regel ikke er inkluderet.
Men overordnet er ferielejligheder en ganske god mulighed. Og der er mange af slagsen i Miami, ofte af rigtig fin kvalitet. Book en ferielejlighed via Airbnb, hvis det har interesse. Platformen Vrbo kan også bruges.
Vores tidligere anbefaling, Sentral Wynwood, er et slags hotel med lejligheder. Det er værd at overveje.
Generel info om byen
Miami er Floridas kulturelle og økonomiske centrum. Der er cirka 450.000 indbyggere i den indre by, men omtrent 6 millioner hvis forstæderne tæller med. Det er altså en af de største og mest befolkede byer i USA. Dertil får Miami mange turister, da byen har uendeligt meget at byde på: Især inden for kultur, shopping og underholdning.
Med en beliggenhed i det sydøstlige Florida, har Miami noget af det varmeste vejr i USA. Der er solskin store dele af året, og selv om vinteren er det sjældent koldt. Miami ligger helt ud til vandet, så udover at være på storbyferie, er det altså også muligt at tage en tur til stranden.
Miami er en af de mest velhavende byer i hele Nordamerika. Den tiltrækker mange millionærer, grundet klimaet og grundet de finansielle muligheder. Når vi ser nærmere på arkitekturen, har Miami en del skyskrabere og højhuse. Det er lig med en rigtig flot og moderne skyline, når der tages billeder af byen. Også fordi den ligger helt ude ved kysten.
Nattelivet i Miami er en anden stor tiltrækning. Byen har en del populære barer og klubber. Der er også fine restauranter, ofte i verdensklasse. Miami tiltrækker mange musikere og har en meget aktiv musikscene, der inkluderer alt fra klassisk rock til moderne rap og autentisk indiemusik. Der er altså lidt af hvert.
For nogle år siden havde Miami ‘normale’ priser, men priserne er eksploderet over de seneste år. Mange iværksættere og tech-bros er flyttet til Miami fra de andre storbyer i USA, og der er kommet store aktiviteter til byen, som for eksempel Formel 1-løbet Miami Grand Prix. Derfor er det nu en MEGET DYR by at opholde sig i, men til gengæld også en af de sjoveste.
Flere andre populære rejsemål – for eksempel Fort Lauderdale, Orlando og Tampa – ligger ganske tæt på Miami, og det er således muligt at kombinere en Miami-tur med flere andre byer. Det kan for eksempel gøres i form af et roadtrip i Florida.
Bedste beliggenhed i Miami
Der er flere steder i Miami, der er særligt gode at besøge eller overnatte i.
Jo mere centralt du opholder dig, jo tættere er du på det hele. Og det er selvfølgelig en stor fordel. Derfor anbefaler vi altid, at du forsøger at finde et hotel i Miami, der er centralt og som lever op til alle kvalitetskrav.
Men hvis vi ser nærmere på nogle specielle distrikter, så er disse områder i Miami ganske gode at være i:
- Miami Design District
- Miami Beach – den østlige del af byen
- Little Havana
- Wynwood
- Brickell
De er alle fine muligheder. Igen, vi anbefaler Downtown, som er den mest centrale del af Miami. Her er du tæt på det hele og har alt inden for nær afstand. Men hvis du vil prøve noget lidt anderledes, så er disse områder altså også ganske fine.
Flere muligheder
Hvis du gerne vil se endnu flere muligheder end dem, som vi har nævnt i denne artikel, kan du selv lede lidt videre. Vi anbefaler, at du bruger Booking.com. Her er det nemlig muligt at finde de fleste af de mest kendte (og bedste) hoteller i Miami. De har for eksempel en oversigt over de 10 mest populære overnatningssteder i byen – se denne liste her.
Ellers ønsker vi dig en rigtig god tur til Miami!
Skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du har spørgsmål eller bemærkninger. Hvis du har erfaringer med et af de hoteller, der er blevet nævnt i artiklen, så skriv også gerne – det kan andre læsere måske bruge til noget.
Skriv et svar