En rejse til Cuba er en oplevelse for livet. Det er en destination, som kun få danskere vælger, og det gør Cuba en smule undervurderet. Der er dog masser af grunde til at rejse dertil, og her får du nogle af dem – vi ser nemlig nærmere på de bedste sights og attraktioner på Cuba.
Indhold
3 fantastiske seværdigheder
Hvis du rejser til Cuba er der et par attraktioner du bør sætte højere på listen end andre. Vi har i denne omgang udvalgt tre af slagsen, som klart kan anbefales. Det er ikke sikkert at du har tid til at se dem alle – transport kan nemlig være en udfordring. Men hvis du er på rundrejse i Cuba er alt muligt.
Havanas gamle bydel (Habana Vieja)
De fleste, som rejser til Cuba, vælger at besøge hovedstaden Havana. Det er en smuk by, der er utrolig interessant. Kulturen i Havana er svær at sammenligne med noget som helst andet – den er noget helt for sig selv.
Så meget står i hvert fald klart efter du har besøgt den gamle bydel. Den er overraskende godt velbevaret og står i virkelig flot stand. En gåtur i Habana Vieja giver et indtryk af, hvordan byen har været igennem årene. Plaza de la Catedral er et højdepunkt, og det samme er Casa del Conde Jaruco. Men vi anbefaler egentlig bare, at du tager en halv eller hel dag og selv går rundt i byen. På den måde får du det fulde indtryk på en naturlig måde.
Trinidad
Byen Trinidad er på UNESCOs verdensarvliste. Og det fortjener den også at være: Arkitekturen er typisk flere hundrede år gammel, hvoraf størstedelen er fra det 17. og 18. århundrede. Trinidad er proppet med historiske bygninger og pladser, brosten, palmetræer, flotte haver, og diverse fine spisesteder.
Hvis du har mulighed for at se Trinidad under din tur til Cuba, så gør det. Det er de færreste, der fortryder det.
Valle de Viñales
Fra to byer til noget mere naturligt – nemlig Valle de Viñales, som er en nationalpark, der faktisk også er at finde på UNESCO-listen.
Det er en smuk dal med et dramatisk landskab. Bare det at nyde udsigten er fantastisk, men hvis du har mod på en hiking-tur, bliver det ikke ret meget bedre. Parken bruges faktisk til at dyrke tobak og sukker. Typiske ting der relaterer sig til landet som helhed. Du kan overnatte i byen Viñales, hvis du gerne vil besøge parken på din ferie på Cuba.
Øvrige destinationer og attraktioner på Cuba
Udover disse, som vi betragter som de primære, er der også andre seværdigheder der fortjener at blive nævnt. Cuba er nemlig et fantastisk land med utallige muligheder, og her får du lidt flere forslag, om end hurtige:
- Baracoa (landets ældste by)
- Malecon (havnefront i Havana)
- Museo Nacional de Bellas Artes (kunstmuseum)
- Castillo del Morro (gammel spansk fæstning)
- Cayo Coco (strand og udsigt)
- Varadero (den mest populære stranddestination)
Byferie, strandferie eller rundrejse?
Når du vælger at rejse til Cuba har du lidt forskellige valgmuligheder. Du kan tage en storbyferie til Havana, en strandferie til Varadero eller Cayo Coco, eller du kan kombinere lidt af det hele og tage på en længere rundrejse. Det afhænger alt sammen af, hvad du finder mest interessant og hvor meget tid du har til rådighed.
Havana er fascinerende nok til at du sagtens kan tage på storbyferie og ikke fortryde det. Der er ting nok at lave til flere uger. Cubas strande er også af så høj kvalitet, at du kan tilbringe uanede mængder tid og stadig have det godt. En rundrejse er dog bedst, hvis du har tid til det – på den måde får du nemlig set mest muligt af Cuba. Men Cuba egner sig til alle ferietyper, og det er den endelige pointe.
Book din rejse til Cuba
Vi anbefaler at du booker din rejse til Cuba hurtigst muligt. Forsøg at komme så billigt af sted som muligt, men uden at gå på kompromis med rejsens kvalitet. Du bliver med sikkerhed glad for Cuba, så vi ønsker dig en god tur!
Skriv et svar