Når vi tænker på vores drømmerejse, går tankerne ofte hen på eksotiske destinationer i udlandet. Der er stor charme over at prøve noget nyt, men i den forbindelse glemmer vi ofte, at Danmark selv byder på fantastiske rejsemål, små såvel som store. Her er nogle grunde til at overveje en dansk destination som dit næste feriemål.
1. Rejs miljøvenligt
Rejser inden for Danmark er særdeles miljøvenlige. Især hvis du tager toget for at komme rundt – men faktisk også hvis du bare tager bilen.
Flyrejser er nemlig mest forurenende, så ved at rejse lokalt kan du gøre en god miljøvenlig indsats. Da Danmark er et relativt lille land, går det også hurtigt med at komme rundt, og der bruges sjældent ret mange ressourcer på brændstof sammenlignet med lange ture til udlandet.
Samtidig er Danmark et af de mest miljøvenlige lande i verden, så når du overnatter et nyt sted, kan du forsikre dig at der ikke forurenes mere end nødvendigt. I alle danske byer er det også muligt at købe gode økologiske fødevarer. Det er altså enormt miljøvenligt at holde ferie herhjemme i Danmark.
2. Besøg Danmarks historiske byer
Danmark er fyldt med flotte og historiske byer, og det er nemt at komme rundt til dem. Desuden er de godt fordelt i hele landet, således at du altid har noget nyt at opleve, og således at du altid kan komme lidt væk hjemmefra. Hvis du bor i København, kan du tage en tur til Nordjylland. Bor du i det vestjyske, kan du overveje en tur til Bornholm. Og sådan kan vi fortsætte. Tag altså til en anden dansk landsdel for at opleve andre historiske byer. Nordjylland har kunstneriske Skagen, turistbyen Løkken og gode gamle Hjørring. Østjylland har storbyen Aarhus, det alternative Randers, samt Silkeborg og de flotte naturlige omgivelser. Kommer vi længere sydvestpå er der byer som Esbjerg og Ribe – sidstnævnte er den ældste by i Danmark. På Fyn har vi Odense, der er en særdeles vigtig og historisk by. På Sjælland er der mange valgmuligheder, men det er naturligvis København, Roskilde, Helsingør og Kalundborg som fører an.
Læs mere om København og de øvrige danske rejsemål på engelske sider som for eksempel Travtasy. Her er der meget godt indhold, både om Danmarks bedste rejsemål samt interessante steder i udlandet.
3. Strandferie om sommeren
Der er utroligt mange lækre strande i Danmark. Vi har lange og flotte kystområder med dejligt vand og flot sand. At tage ud at bade er selvfølgelig mest relevant om sommeren, når vejret er godt, så her kan du passende holde en strandferie. Potentielt ved at bo i et rart sommerhus, hvilket jo altid har været populært for os danskere.
Den jyske nordvestkyst er fantastisk, hvis du vil på strandferie, men der er rigtigt mange muligheder her i Danmark. Alle regioner har gode strande at byde på.
4. Camping er oplagt
Et alternativ til en strandferie (eller måske kan du arrangere således de passer sammen?) er en campingferie. Det er nemlig også enormt populært blandt danskerne.
Der er campingpladser overalt i Danmark. Især i Jylland. Hvis du har egen campingvogn, er det bare om at komme af sted. Ellers kan du leje én. Ved at tage på campingferie kommer du i kontakt med naturen, og en familietur på camping er altid sjovt. Det er en ferietype, hvor der skal laves mere forberedelse, men til gengæld er det også en af de mest underholdende måder at rejse på!
5. Besøg de smukke øer
Danmark består primært af øer. Sjælland, Fyn og den nørrejyske ø er naturligvis de største af slagsen, men det er langt fra de eneste.
Bornholm er et fantastisk rejsemål. Men derudover er der også rolige Læsø, interessante Anholt, eller bare øer som Samsø, der er lidt tættere på fastlandet. Hvis du vil lidt længere væk, kan en tur til Færøerne også overvejes. Det er utroligt smukt. Men i alle tilfælde: Der er rigtigt mange smukke øer i Danmark, som måske ikke altid er rige på kultur, men som bestemt er det på natur.
6. Rejs billigt ved at blive i Danmark
Generelt er det billigere at holde ferie i Danmark. Også selvom Danmark faktisk er et af de dyreste lande i verden.
Det er meget simpelt hvorfor: Du sparer en del, når du ikke skal booke dyre flybilletter, og når du ikke skal tanke op til tusindvis af kilometer for at køre ud i Europa.
Desuden falder du ikke for turistfælder som i udlandet. Herhjemme er det nemt at kommunikere, og faktisk er der rigtigt mange gratis seværdigheder og attraktioner rundt omkring i Danmark. Du slipper også for ting som rejseforsikringer, da dine almindelige forsikringer, samt statens sundhedssystem, vil dække de fleste tilfælde.
7. Kommunikation er nemmere
I udlandet er der ingen, der taler dansk. Der er lige de andre skandinaviske lande, hvor vi godt kan kommunikere på vores eget sprog, mens de taler deres. Men ellers er det ikke tilfældet. Hvis du er heldig, kommer du til et land, hvor der tales et godt engelsk. Men det er ikke tilfældet i populære rejselande som Spanien, Frankrig og Italien. Her er det ofte nødvendigt at lære lidt af de lokale sprog, ellers kan generel kommunikation være ret svært.
Derfor er det en kæmpe fordel at rejse rundt herhjemme i Danmark. Du kan tale dansk med alle, og det gør det utroligt nemt at finde vej, at høre om gode forslag fra de lokale, og generelt bare at være social.
8. Tag hele familien med
Når det gælder flyferier til udlandet, så skal du fra start booke det ønskede antal billetter. Sådan er det egentlig også med togrejser. Men hvis du rejser rundt hjemme i Danmark, enten med bil eller bus, så kan ændringer nemt ske i sidste øjeblik. Intet står derfor i vejen for at inviterer flere familiemedlemmer eller venner med, hvis bare muligheden byder sig. Faktisk er det oplagt at tage hele familien med på camping eller med i sommerhus. Den mulighed har vi sjældent i udlandet, men hjemme i Danmark er det nemt.
9. Mange overnatningsmuligheder
Der er rigtigt mange overnatningsmuligheder rundt omkring i Danmark.
De fleste byer har et hotel eller to. Storbyerne (København, Aarhus, Odense, Aalborg) har mange.
Derudover er der hostels/vandrehjem, hvilket vi også finder mange steder. Men så er der også sommerhuse og campinghuse, som vi var inde på tidligere. For at inddrage endnu flere muligheder, så er der endda også ferielejligheder via Airbnb og lignende service.
Samlet er der altså rigtigt mange potentielle steder at overnatte, når du rejser rundt i Danmark. Det er nemt og simpelt.
10. Intet behov for at veksle penge
Under enhver udlandsrejse er det nødvendigt at veksle penge. Ja, du kan bruge kreditkortet, men så kommer der ofte gebyrer på, og der veksles alligevel altid til den lokale valuta, hvilket du skal holde øje med. Og så er det rart at have kontanter ved hånden, hvis noget går galt med kortet.
Hjemme i Danmark er kroner fint. Du kan hæve et par tusinde og have dem med dig rundt og ellers bare bruge kortet helt gebyrfrit. Alle priser står angivet i danske kroner, så du skal aldrig tænke på kurser og lignende. Selv små rejser til Sverige, Norge og Tyskland kræver, at du tænker lidt over valutaer, men sådan er det ikke herhjemme. Færre bekymringer, mindre besvær. At rejse i Danmark har mange fordele, og dette er en væsentlig én af slagsen!
Skriv et svar