Kun få lande er mere oplagte at rejse til end Frankrig. Det vesteuropæiske land har et hav af interessante byer, og det er da heller ingen overraskelse, at Paris er hele verdens foretrukne rejsedestination. Her ser vi på de mest spændende byer i Frankrig.
Indhold
1. Paris
Frankrigs hovedstad er naturligvis nummer et. Paris har gennem mere end 100 år etableret sig som en af verdens mest tiltrækkende byer, og i dag rangerer den stadig enormt højt blandt rejsende.
Men hvad er det, der er så tiltalende ved Paris? Først og fremmest er det den største by i Frankrig med mere end 10 millioner, hvis man tæller hele storbyområdet med. Det er altså en god del af hele landets befolkning. Af den grund sker der altid noget i Paris, og det gør byen til et centrum for både underholdning, kultur og handel.
Netop kultur er nemlig noget, som Paris har rigtigt meget af. Der er et rigtigt højt antal af unikke og smukke bygninger, hvorfor man nok aldrig løber tør for seværdigheder i Paris. At der så er nogle af verdens bedste restauranter er endnu et plus. Paris er uden tvivl den af de franske byer, der er mest oplagt at besøge.
Hotels.com har det bedste udvalg af hoteller i Paris.
2. Nice
Nice ligger i den sydlige del af Frankrig i nærheden af Monaco, og det er den næstmest besøgte by i Frankrig. Byen har en lang historie bag sig, men er gennem årene blevet utroligt moderne.
Handel og turisme er vigtigt for økonomien i Nice. Heldigvis trækker den sydfranske by dog også masser af turister til. Dels på grund af et fantastisk klima, og dels på grund af byens unikke kultur. Som sportsinteresseret er der især grund til at besøge Nice. Det hvad enten man er til fodbold, motorsport eller noget tredje.
3. Marseille
Marseille har tæt på en million indbyggere, hvorfor den selvfølgelig skal nævnes højt på denne liste. Ligesom Nice er Marseille ret kendt fra sportens verden, men ligeså meget for rollen som kulturhovedstad i Europa anno 2013. Byen har altid været en uhyre vigtig handelsport for Frankrig, hvilket også er årsagen til, at det er blevet én af landets største byer.
Marseille har længe været berygtet for at være centrum for en masse kriminalitet som følge af indvandring, men det skulle efter sigende ikke være så slemt længere (ifølge nogle kilder – andre meddeler noget andet). Man bør godt kunne besøge byen uden at være bange, så længe man holder sig fra de værste områder.
Nice og Marseille ligger i øvrigt ganske tæt på hinanden, så man kan let kombinere besøg i de to byer ved en Frankrig-rejse.
4. Strasbourg
Strasbourg ligger enormt tæt på Tyskland, og det var også længe en tysk by – blandt andet under den anden kejsertid og i Det tredje rige. Siden 1940’erne har den dog været helt og holdent fransk; også endda en af Frankrigs vigtigste byer.
Ikke alene er Strasbourg nemlig en storby med mere end en kvart million indbyggere – den er også hovedsæde for Europaparlamentet sammen med Bruxelles i Belgien. Strasbourg er derfor bestemt et besøg værd, hvis man er interesseret i politik. Kun få andre franske byer er mere interessante på det punkt.
5. Lyon
En af Frankrigs største byer er Lyon. Hvis forstæderne tælles med, er det kun Paris, der er større. Lyon er da også en af de mere interessante franske byer, og det er der selvfølgelig en del grunde til.
Først og fremmest er Lyon kendt for byens gastronomi. Mange af de mest kendte franske retter stammer herfra, og det er et hav af fine restauranter i byen. Arkitekturen er også i høj klasse – faktisk så høj, så byen er på UNESCO’s verdensarvliste. Byen er kendt for andre ting, såsom filmindustri, forskning og innovation. Uanset hvad er Lyon spændende at besøge, da der er noget for enhver smag.
6. Bordeaux
Nummer seks på listen er Bordeaux. Den sydvestlige by er først og fremmest kendt for vin – det er nemlig her, at Bordeaux vinen kommer fra (som navnet også antyder), og vin har været kendetegn for byen i mere end 1000 år.
Tidligere havde Bordeauxs indre bydel næsten kun sorte murer på grund af forurening. I dag er det ikke tilfældet, men byens historiske centrum er stadig en del af UNESCO’s verdensarvliste – ligesom Lyon.
7. Saint-Éttiene
Saint-Éttiene er en ofte overset by, men bestemt super interessant. Det er netop derfor, den får en plads på denne liste. Selvom indbyggertallet har været faldende gennem de seneste 40 år, bor der stadig mere end en halv million i byområdet.
Saint-Éttiene er mest af alt kendt for sit fodboldhold, samt byens museer og selvfølgelig som et vigtigt punkt for trafik. Man kan desuden finde en del bygninger, der er interessante at se på. Saint-Éttiene har en lang række venskabsbyer rundt omkring i verden. Det samme har Bordeaux i øvrigt; de har i hvert fald begge flere end de fleste andre franske byer.
8. Le Mans
Alene på grund af racerløbet, er Le Mans en nævneværdig turistdestination i Frankrig. Og med god grund – for 24-timers løbet Le Mans er et af de største racerløb i verden og kan let nævnes i samme sætning med Monacos Grand Prix og Indianapolis 500.
Dog kan man også sagtens besøge Le Mans, hvis man ikke er motorsportsinteresseret. Byen har nogle smukke bygninger og ligger i øvrigt ikke helt vildt langt væk fra Paris, hvorfor man sagtens kan gøre sin rejse mere interessant ved også at se Le Mans, når man er på storbyferie i hovedstaden. Det tager et par timer, men turen kan sagtens vise sig at være interessant.
9. Lille
Med en beliggenhed lige på grænsen til den belgiske grænse, er Lille en af de nordligste franske byer. Faktisk går Lilles storbyområde ind i Belgien og danner sammen med et par belgiske byer et af de mest befolkningsrige områder i regionen.
Lille har mange fantastiske bygninger og museer, som er super interessante at se. Den nordfranske by fungerer også som et centrum for transport. Man kan nemlig hurtigt komme videre til andre storbyer med tog – deriblandt Paris, men også udenlandske byer i Storbritannien, Belgien og Nederlandene.
10. Toulouse
Toulouse, “La Ville Rose”, ligger i nærheden af pyrenæerne, så der er ikke langt til Spanien. Byen er dog i sig selv værd at besøge – mest af alt på grund af arkitekturen. Mange af de gamle bygninger i Toulouse er nemlig røde/lyserøde, hvilket er lidt af et syn, når man besøger byen for første gang.
Det er i øvrigt én af de største byer i Frankrig. Den ligger indenfor overkommelig afstand af et par andre byer fra denne liste, såsom Bordeuax og Marseille. Der er en god chance for at mellemlande med fly her, da selskabet Airbus har deres hovedsæde i Toulouse.
Geografisk placering af de 10 franske byer:
[show-map id=’8′]
Hvor skal man rejse hen i Frankrig?
Godt spørgsmål. Paris bør nok være nummer et på langt de fleste rejsendes ønsker over franske byer, men der er som bekendt rigtigt mange interessante steder, man kan tage til i Frankrig.
En god idé vil være at læse nærmere om nogle af byerne (som du kan gøre i denne artikel) og udvælge den (eller de) byer, du finder mest interessant.
Her på RoadTalk skriver vi ofte om at kombinere flere destinationer i én rejse. Det kan gøres ved at tage på roadtrip, Interrail eller rejse Europa rundt med bus. På den måde kan man benytte lejligheden til at opleve alle de byer, man finder spændende i én rejse. Til gengæld kræver det en del mere tid, og desværre også et større budget. Men det er en fremragende oplevelse at være on the road i flere uger i træk.
Joshua skriver
godt arbejde.