Athen er en af de mest historiske byer i Europa. Der er fremragende seværdigheder at finde i den græske hovedstad, og et andet argument for at tage dertil er, at byen er super billig i forhold til andre vestlige storbyer.
Her ser vi på hotel i Athen centrum, som du med fordel kan booke inden din rejse til byen.
Inden du går videre med at læse om hotellet, kan du eventuelt vælge at åbne en fane mere med vores artikel om de bedste seværdigheder i Athen.
Ellers går vi direkte til det, som det skal handle om. Nemlig et par anbefalinger, så du finder et super godt hotel til din rejse.
Indhold
Fremragende hotel i Athen
Electra Metropolis Athens
Se de smukke billeder og gå til booking her!
Electra er det hotel, som de fleste leder efter i Athen. Der er tale om et femstjernet luksushotel, som dog stadig står til en udmærket pris.
Beliggenheden kunne ikke være bedre: De fleste antikke seværdigheder er inden for 10 minutters gang, og hotellet ligger enormt tæt på Grækenlands moderne parlamentsbygning.
Hotellet har masser af værelser, hvorfor der sjældent er helt udsolgt, endda på trods af populariteten. Det er faktisk et af de største hoteller i hele byen. Og udover selve værelserne er der 2 restauranter og bar.
Andre bonusser inkluderer spa, fitness, parkeringsservice, vaskeservice, velfungerende Wi-Fi internet, og langt mere.
Umiddelbart bliver det ikke bedre: Hotellet normalpris er godt 1.400 kr. for et luksus dobbeltværelse inkl. morgenmad. I andre lande ville et hotel af samme klasse koste mindst det dobbelte. Faktisk er der endda særligt gode tilbud – i skrivende stund fås en overnatning faktisk helt ned til 1.100 kr for to personer samlet. En rigtig god pris, alt taget i betragtning.
Du kan gå til booking her. Vi anbefaler det!
Alternativt kan du også læse videre herunder. Vi har nemlig taget et kig på flere hoteller i Athen, så der også er et par prisvenlige forslag.
Godt og billigt hotel i Athen
Metropolis Hotel i centrum af byen
Se billeder & lav reservation af værelse her
Trods navnet: Ikke til forveksling af det tidligere hotel, Electra Metropolis.
Dette Metropolis Hotel er uden tvivl et af de bedste valg, når det kommer til at skulle booke hotel i Athen. Det er relativt billigt og samtidig centralt – en sjælden kombination, når man normalt skal finde et sted at overnatte i en storby.
Man kan på dette hotel få et rigtigt fint dobbeltværelse til under 600 kr. pr overnatning det meste af året. Hvis efterspørgslen er stor, kan prisen selvfølgelig være højere, men typisk har Metropolis super gode tilbud, som man kan holde øje med på nettet.
Beliggenheden kunne ikke være ret meget bedre. Dette hotel er tæt på de fleste relevante seværdigheder i midten af Athen, og der er udsigt til Parthenon på Akropolis (Athens mest kendte seværdighed), hvis man er heldig med værelsesfordelingen.
De fleste af værelserne har en udmærket størrelse, dog uden at skille sig helt vildt ud. Der er pænt, rent og røgfrit. Morgenmad og internetforbindelse er inkluderet i langt de fleste reservationer per automatik.
Officielt er Metropolis blot et tostjernet hotel, men brugerne på Hotels.com vurderer det til 4/5. Kvaliteten er ganske udmærket, personalet er venligt og igen – man vælger det primært på grund af beliggenheden og prisen. Det er svært at finde en bedre kombination af disse ting, når man er på udkig efter hotel i Athen. Metropolis kan klart anbefales.
Reserver et værelse på Metropolis Hotel hos Booking.com.
Et endnu billigere hotel
Ariston Hotel – utroligt billigt, men stadig godt
Tjek selv billeder her
For nogle er ~600 kr. pr overnatning stadig lige i overkanten, og derfor kommer vi også gerne med et forslag til et endnu billigere hotel (som stadig lever op til visse krav). Heldigvis er Athen en billig by, så der er ret mange prisvenlige hoteller.
Et af dem er hotellet Ariston, som ligger i den nordlige del af byen. Beliggenheden er ikke super, men der er en metro lige i nærheden, så man kan let komme ind til hovedseværdighederne. Kvaliteten er ganske god og hotellets kunde er generelt tilfredse.
Det er på grund af priserne, at man vælger Ariston. En overnatning koster som udgangspunkt cirka 350 kr. pr nat for et dobbeltværelse, men hvis man rejser alene er der som regel gode tilbud at finde. I skrivende stund kan man få et enkeltværelse for cirka 270 kr. pr nat, hvilket må siges at være en god pris.
Gå til bestilling af værelse på Ariston på Booking.com.
Luksushotel i Athen
For sjovs skyld vil vi også komme med en beskrivelse af et luksushotel i Athen – det kan nemlig sagtens være, at der er læsere, som er ude efter den helt store oplevelse i den klassiske by.
Athens Gate Hotel kan betragtes som et luksushotel. Prisen er over 1,000 kr. pr nat for et dobbeltværelse med en god udsigt til Zeus’ tempel. Værelserne er af rigtig høj kvalitet, personalet er meget kompetente, og der er ingen tvivl om hotellets klasse, ligeså snart man ser billeder derfra. Athens Gate Hotel er klart blandt de finere hoteller i byen, så hvis det økonomiske aspekt ikke betyder ret meget, er dette hotel et oplagt valg.
For rejsende, som gerne vil spare penge, men samtidig have en god oplevelse og beliggenhed, anbefaler vi dog stadig Metropolis 100%. Det kræver en lidt højere investering, men det er alle pengene værd.
Athens Gate Hotel vurderes nemlig til 9,2 ud af 10 hos Hotels.com. Og det er endda efter mere end 1.000 anmeldelser fra besøgende. Det er altså et af de absolut bedste hoteller i hele Grækenland, når vi lytter til de besøgende.
Med andre ord: Man kan godt forstå, at de sætter prisen højere end gennemsnittet i Athen!
➛ Book din ferie hos Athens Gate Hotel lige her.
Ferielejligheder i Athen
Det giver rigtig god mening at booke ferielejlighed i Athen for tiden. Mange lokale udlejer nemlig deres sted til enormt billige priser, og her er det rent faktisk muligt at få et fint sted i centrum for under 200 kr. pr overnatning. Priserne kan svinge en del her, alt efter hvor stor efterspørgslen er. Hvis man er ude en måned eller to før, er det dog næsten altid muligt at finde en god ferielejlighed til en retfærdig pris.
Airbnb er det foretrukne sted at finde en ferielejlighed. Systemet virker til perfektion, og der er et højt antal af ferielejligheder – specielt i storbyer som Athen. Du kan spare cirka 160 kr. på din første bestilling ved at booke gennem dette link.
Hvor skal man bo i byen?
Centrum er altid en definition, og det er ikke nødvendigvis her, det er bedst at overnatte. I Athen er det dog tilfældet – om end der er seværdigheder og spændende bygninger næsten over alt i byen, så skal man have beliggenheden i betragtning.
Mange rejsende i Athen foretrækker normalt at være i nærheden af Akropolis, da det er den mest oplagte seværdighed i byen. Her kan man samtidig let komme til andre spændende steder, og der er en del gader i nærheden, som er særdeles interessante at opleve.
Vi anbefaler dog at læse nærmere om Athen på nettet eller i rejsebøger og finde ud af, hvad det helt præcis er, man kommer efter. Derefter kan man vælge en præcis beliggenhed, som man foretrækker, men som udgangspunkt vil Metropolis Hotel passe fint til de fleste.
Skriv et svar