• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

RoadTalk.dk

Rejser, roadtrips & store eventyr

  • Forside
  • Destinationer
    • Destinationer (Europa)
    • Destinationer (USA)
  • Roadtrips
    • Roadtrip i Europa
    • Roadtrip i USA
      • Bedste ruter
      • Østkysten
      • Vestkysten
      • Route 66
      • Californien
      • Texas
      • Florida
      • Midtvesten
      • Interstate 10
    • Roadtrip i Canada
    • Roadtrip i Australien
  • Book hotel
  • Book flybillet
  • Billeje
    • Gode råd til billeje
    • Billeje – USA
    • Billeje – Europa
  • Om RoadTalk
  • Show Search
Hide Search

Hotel i Lissabon – Forslag og anbefalinger

Hotel i Lissabon
Hvor skal man overnatte i Lissabon? Den portugisiske hovedstad er stor, og der er formentligt ret meget, du skal nå at se. Derfor handler det om at bo hos et af de centrale hoteller i Lissabon, så du nemt kan komme rundt i byen. Samtidig skal det selvfølgelig være en god og behagelig oplevelse.

Uanset om du kører eller flyver til storbyrejsen i Lissabon, så skal du finde et godt sted at overnatte. Her er der flere muligheder (hotel, hostel, ferielejlighed). Den mest oplagte mulighed er dog at finde et hotel, så hvis du regner med at tage til Lissabon indenfor en nær fremtid, kan du se et par anbefalinger herunder.

Men først og fremmest – hvad skal du se efter, når jagten sættes i gang på et hotel i Lissabon? Hotellet skal gerne ligge i nærheden af centrum, sådan du kan opleve de bedste seværdigheder og få gode muligheder for shopping, underholdning og lignende.

For det andet opererer de fleste rejsende også indenfor et budget. De fleste turisters grænse går ved 2.000 kr. pr nat, så vi prøver at holde os til hoteller under den pris her i artiklen. På den måde kan alle være med. I denne artikel anbefaler vi både et kvalitetshotel der passer til de fleste, men du finder også et forslag til et billigt hotel i Lissabon længere nede, hvis du gerne vil spare.

Du kan læse en artikel om de bedste seværdigheder i Lissabon her, såfremt du allerede har styr på hotel. Ellers kommer anbefalingerne her!

Indhold

  • Hotel Real Palacio – et fremragende valg
  • 3 øvrige anbefalinger – hotel i Lissabon
    • Hotel Príncipe Real (kvalitet)
    • Pensão Residencial Norte (almindeligt)
    • Santa Justa Lisboa (billigt)
  • Ferielejlighed i Lissabon
  • Mere info om byen
  • Konklusion

Hotel Real Palacio – et fremragende valg

Et af de absolut bedste hoteller i Lissabon for almindelige rejsende er Hotel Real Palacio. Det er et moderne, rent og stort hotel, der tilbyder stort set alt, hvad du kan forlange, når prisklassen tages i betragtning.

Hotel Real Palacio LissabonEn overnatning for to personer koster nemlig normalt omkring 900 kr. Hvis du booker mellem 3 og 4 uger før din rejse, er der dog ofte tilbud at finde. Det er ikke urealistisk at finde et standardværelse med dobbeltseng til 600 kr. pr. nat. Det må siges at være en kanon god pris – og hvis du er på jagt efter endnu mere luksus, kan du naturligvis booke et superior-værelse eller en suite på hotellet. Der er noget for enhver smag.

Beliggenheden er udmærket, men dog ikke helt inde ved det dybe centrum. Det er både en fordel og en ulempe. Fordelen er, at der ikke er ret meget larm om natten. Ulempen er naturligvis, at det reelle centrum i Lissabon – de to områder ved navn Baixa & Chiado – måske er nogle lidt mere interessante steder at overnatte, hvis du ellers kan klare trykket.

Det tager mellem 15-30 minutter at gå indtil det dybe centrum af byen fra dette hotel – alt efter tempo. Dog er der 3 metrostationer lige i nærheden (1-2 minutters gåafstand), så det er en nem måde at komme rundt i byen på uden at trave for meget.

Til gengæld er hotellet i nærheden af flere interessante steder, der ikke er placerede lige i centrum, og som mange almindelige turister dermed ikke altid når at opleve. Eksempelvis stormagasinet El Corte Ingles, der er et fremragende sted at handle ind. Du finder også en lækker park lige i nærheden, mens der er gode supermarkeder og restauranter i kvarteret. Det tager godt og vel 5 minutter at gå til Gulbekian-museet, hvilket er oplagt at se, hvis du sætter fokus på det kulturelle aspekt under din rejse.

Hotel Real Palacio har gratis morgenmad, gratis internetforbindelse, motionscenter, spabad, samt aircondition på værelserne. Receptionen er døgnåben og personalet er i øvrigt super venligt. Alle portugisere er generelt bare super venlige. Du kan altid spørge ind til hotellets faciliteter eller få tips til byen, såfremt du finder det nødvendigt.

Man oplever også altid en god stemning blandt de øvrige rejsende. De fleste af hotellets besøgende er englændere, tyskere og amerikanere. Derfor er der god mulighed for at socialisere, hvis du vil det. Der er selvfølgelig også mulighed for bare at passe sig selv, hvis du (og dine medrejsende) bare gerne vil have en god ferie for jer selv.

Du kan booke dit værelse hos Hotel Real Palacio her!

3 øvrige anbefalinger – hotel i Lissabon

Herunder finder du tre yderligere hoteller, som du trygt kan vælge på en rejse til Lissabon. Vi anbefaler naturligvis et af ovenstående hoteller først, men hvis du ønsker et par andre forslag kan du tjekke disse. Først finder du en beskrivelse til et godt og almindeligt hotel, senere et billigt et af slagsen, og til sidst et (relativt) luksushotel.

Hotel Príncipe Real (kvalitet)

Lad ikke navnet narre dig – der er skam tale om et nyt hotel og altså ikke Hotel Real Palacio, som vi anbefalede lige før. Navnene minder blot lidt om hinanden, da de begge har fået titel som royale hoteller.

Hotel Príncipe Real er et perfekt hotel for rejsende, der gerne vil overnatte et godt sted, men heller ikke føler behov for at betale ekstra for super meget luksus. Hotellet har en fantastisk udsigt. Det ligger ikke helt inde i midtbyen, men heller ikke alt for langt væk. Der er cirka en kilometer hen til de bedste steder, hvilket betyder, at du kan gå dertil på meget kort tid, og samtidig nyde udsigten udover byen fra hotellet af.

Ellers er der flere metroer lige i nærheden, så det er aldrig noget problem at komme rundt.

Prisen for et standardværelse til to personer er ca. 9-1.000 kr. pr nat. En rigtig god pris, når vi tænker på hotellets kvalitet. Præcis som vi skrev tidligere, er der dog mulighed for at finde specielle tilbud, hvis du kigger på det rette tidspunkt (og det vil typisk være 3-5 uger før afrejse).

Tre grunde til at vælge hotellet: Udsigt, beliggenhed, service

Se billeder og book værelse hos Hotel Principe Real her.

Pensão Residencial Norte (almindeligt)

Nu kommer vi til det billige hotel. Pensão er et typisk valg for unge rejsende samt turister på budget. Dog er kvaliteten stadig ganske fin. Værelserne er ikke noget at prale af, men der er heller intet i vejen med dem. De er almindelige og rene, dog uden extravagance og luksus. Derfor er hotellet perfekt til rejsende, der blot vil være på værelset for at sove, og ellers bare være ude i byen det meste af tiden.

Med hensyn til beliggenhed kan det næsten ikke være bedre: De mest interessante ting er næsten alle under en kilometer væk. Den kendte Santa Justa-elevator, som er en af Lissabons største attraktioner, er eksempelvis kun 200 meter væk.

Den bedste måde at beskrive hotellet på er, at det minder om et hostel, hvor du dog har et værelse for dig selv. Hvis du booker et af de billige værelser, må du leve med fællesbadeværelse. For cirka 50 kr. ekstra kan du få et såkaldt classic-værelse, hvor du har sit eget badeværelse. Den mulighed vil vi klart anbefale.

Standardprisen for et almindeligt værelse er 500 kr. pr nat (to personer). Ofte har de dog tilbud, således at en overnatning kommer ned omkring (og indimellem under) de 350 kr pr. nat. Det er med andre ord rigtigt, rigtigt billigt. Hotellet har dog også finere værelser, som du kan vælge at booke hvis ønsket. Pointen er dog, at hotellet er et stærkt valg for rejsende med et stramt budget, men som stadig ønsker en god oplevelse i Portugals hovedstad.

Tre grunde til at vælge hotellet: Pris, beliggenhed, mulighed for opgradering

Se billeder og book værelse hos Pensao Residencial Norte her.

Santa Justa Lisboa (billigt)

Og nu til et hotel i den højere prisklasse. Santa Justa Lisboa ligger lige i centrum og værelserne er alle af rigtig høj klasse. Der er 100% rent, værelserne er moderne og har tv, aircondition, byudsigt mv.

Wi-Fi fungerer selvfølgelig som det skal. Morgenmad er stort set altid med i bestillingen (hold øje, når du booker), og den er stor og varieret. Du kan spise alt det, du vil, så det giver naturligvis en god start på dagen.

Prisen er selvfølgelig dyr. En overnatning koster som hovedregel i omegnen af 1900 kr. for to personer, men der er ofte tilbud at finde. Kigger du på Booking.com, står det ofte listet til 1400 kr. pr nat, hvilket trods alt er en besparelse på 500 kr. Uanset hvad, så er hotellet en del dyrere end de to andre, der er nævnt her i artiklen. Hvis du er opsat på, at alt ved ferien skal være helt perfekt, så er det dette hotel i Lissabon, du skal vælge. Ingen tvivl om det!

Tre grunde til at vælge hotellet: Luksus, beliggenhed, god service

Se billeder og book værelse hos Santa Justa Lisboa her.

Du kan selv lede efter flere hoteller online, hvis ingen af de ovenstående falder i din smag. Booking.com har en oversigt over de fleste gode hoteller i Lissabon.

Ferielejlighed i Lissabon

Nogle foretrækker at finde en ferielejlighed frem for et hotel, og det er helt forståeligt. Ferielejligheder giver en del mere frihed, og ofte kan man finde en fremragende beliggenhed til en pris, der er langt mere venlig end hos hoteller (det kan dog også gå den anden vej enkelte steder).

Airbnb er det bedste sted at finde en ferielejlighed. Generelt er de også billige i Lissabon, i hvert fald i forhold til de øvrige vestlige storbyer. Gennemsnitsprisen på en lejlighed med en OK beliggenhed er omkring 400-500 kr. pr nat. Du kan dog også finde billigere. Vi har ingen specifikke anbefalinger, men du kan kigge lidt rundt på siden og se, om du ikke kan finde en lejlighed med gode anmeldelser, hvis det er denne vej, du har tænkt dig at gå.

Du får en rabat på mindst 100 kr., hvis du opretter dig hos Airbnb gennem dette link. Det lyder måske ikke af ret meget, men enhver rabat er værd at tage med – især hvis man er på et budget. Rabatten afhænger af dollarkursen, så klik på linket for at se det præcise beløb. Rabatten benyttes automatisk, når du booker din første ferielejlighed fra Airbnb.

Mere info om byen

Vi har efterhånden skrevet en lang række artikler om Lissabon her på RoadTalk. Derfor er der masser af info at hente, hvis du er på vej dertil!

Vi har info om shopping, seværdigheder, transport og mere. Tjek nedenstående links for mere info:

  • Shopping i Lissabon – info om priser og de bedste steder
  • Seværdigheder i Lissabon – de 10 bedste beskrevet
  • Transport til og fra Lissabon lufthavn – guide
  • Guide til Lissabons spændende naboby, Sintra

Konklusion

Der er mange gode hoteller og ferielejligheder i Lissabon, men forhåbentligt har du fået lidt afklaring af at læse dette indlæg. Hvis ikke det er tilfældet, så tag selv et kig på et par hoteller og vurdér ud fra billeder og anmeldelser, om det er noget for dig. Booking.com er det bedste sted at kigge.

God tur! Og husk nu at finde et godt hotel i Lissabon, hvis du endnu ikke har reserveret et sted!

Relaterede artikler

  • Hotel i Athen centrum - 3 forslag
    Hotel i Athen centrum - 3 forslag
  • Hotel i Firenze - 3 anbefalinger
    Hotel i Firenze - 3 anbefalinger
  • Hotel i Miami - Forslag til gode hoteller
    Hotel i Miami - Forslag til gode hoteller
  • Hotel i København - Se vores bedste anbefalinger
    Hotel i København - Se vores bedste anbefalinger
  • Hoteller i Oslo - 5 Gode Anbefalinger
    Hoteller i Oslo - 5 Gode Anbefalinger
  • Hotel i New Orleans - Find centralt hotel her
    Hotel i New Orleans - Find centralt hotel her
  • Hotel i Madrid - billigt, godt og centralt
    Hotel i Madrid - billigt, godt og centralt
  • Hotel i Los Angeles - Bedste steder at bo
    Hotel i Los Angeles - Bedste steder at bo

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Klar til rejsen?

Du kan booke din rejse ved hjælp af disse links:

→ Book hotel
→ Billeje
→ Ferielejlighed

Populært indhold lige nu

  • Roadtrip i Europa
  • Roadtrip i USA
  • Hotel i Los Angeles
  • Interrail – rejs billigt rundt i Europa med tog
  • De 25 største byer i Europa
  • De bedste rejsefilm
  • Rejsetips til Berlin
  • Seværdigheder i Firenze
  • Sådan finder du hyperbillige flybilletter året rundt
  • Solbriller til rejsen – Persol er et godt valg

Seneste indlæg

  • Hotel i Dublin – Hvor skal man bo?
  • Hoteller i Prag – Hvor skal man bo i Prag?
  • Hoteller i Oslo – 5 Gode Anbefalinger
  • Hotel i Helsinki – 5 hotelanbefalinger samt seværdigheder!
  • Hotel i Stockholm – Samt Guide til Oplevelser

Arkiver

Reklameoplysning

RoadTalk.dk benytter sig af affiliatelinks og inddrager flere kilder og links på grund af et kommercielt synspunkt. Derfor kan al indhold på siden ses som reklame eller sponsoreret indhold – også selvom hovedformålet altid er at informere og vejlede om rejser.

COPYRIGHT © 2021 ROADTALK.DK

Vi bruger cookies og gemmer statistik for at forbedre din oplevelse på siden. Cookie indstillinger Læs mere OK
Privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are as essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
GEM & ACCEPTÈR