Planlægger du en rejse til Prag? Hvis det er tilfældet, så er det en god idé at få styr på overnatningerne hurtigt, da prisen kun står til at stige jo længere, man venter.
Læs her et par forslag til lækre hoteller i Prag, som er gode at vælge, hvis du ønsker et succesfuldt ophold i byen.
Den tjekkiske hovedstad har en masse at byde på, så det er vigtigt at finde et godt og centralt sted at overnatte. Vi har endnu ikke snakket ret meget om Prag her på RoadTalk, men det ændrer sig altså nu. I denne artikel fokuserer vi på at beskrive et par finde hoteller i Prag, og om et par dage kan du læse en artikel om byens bedste seværdigheder.
Hvis du vil springe over vores forslag, kan du vælge at gå direkte videre til en fuld oversigt over hotellerne i Prag lige her.
Ellers kan du læse meget mere om byens hoteller herunder.
Indhold
Generel info om hoteller i Prag
Det er generelt nemt og billigt at finde et hotel i Prag. Byen har på alle punkter nogle retfærdige priser, som klart er billigere end dem, vi kender fra vesteuropæiske storbyer, men samtidig kan de heller ikke matche de priser, vi ser hos andre rejsemål længere mod øst og syd.
Normalt kan du finde fine hoteller i Prag til omkring 800 kr. pr nat for to voksne, hvilket er en god pris. Prag har dog også nogle helt vildt billige overnatningssteder, hvor kvaliteten er ikke helt ligeså god, men som alligevel er acceptable for mange rejsende. Dyre hoteller findes også, så det kan sagtens være lidt svært at få sig et samlet overblik.
I denne artikel ser vi nærmere på tre forskellige hoteller for at gøre det nemt for dig at vælge – et almindeligt, et prisvenligt og et ‘luksus’ hotel. Derefter bør det være en del lettere for dig at vælge præcis det hotel, der passer dig bedst.
Der er i øvrigt lagt stor vægt på hotellernes beliggenhed i udarbejdelsen af denne artikel.
Grand Majestic Plaza
Det første hotel på listen er Grand Majestic Plaza, som er et moderne hotel i centrum. Man kan gå rundt til de fleste steder i byen herfra.
Dette hotel henvender sig til helt almindelige rejsende, som gerne vil have et fint, rent og centralt sted og heller ikke har noget imod at betale en standardpris for det.
Og netop prisen er ganske almindelig for et hotel i Prag – lidt over 800 kr. pr nat for to personer. Til gengæld er det et af de bedste hoteller til prisen. Som navnet antyder er Grand Majestic Plaza et rigtigt fint sted. Der er store værelser, god service, fungerende Wi-Fi, morgenmad og alt hvad man ellers har brug for på et hotel. Det kan klart anbefales til enhver, som besøger Prag og gerne vil have en kanon oplevelse.
Som en bonus er der i øvrigt spa, sauna, restaurant og flere ting på hotellet, som man kan nyde, når man bliver træt af at gå rundt i byen (hvis det overhovedet er muligt).
Til tider kan der være gode tilbud, således at prisen bliver lidt lavere end de 800 kr. pr nat. I skrivende stund koster en overnatning eksempelvis kun ca. 700 kr., så det kan godt variere lidt. Hotellet bliver vurderet rigtigt højt af de besøgende og har en gennemsnitlig vurdering på 4,4 ud af 5, når man kigger rundt på Internettet (se link herunder).
Book et hotelværelse hos Grand Majestic Plaza – klik her.
Barcelo Old Town Praha
Hvis du leder efter et hotel af høj klasse, så behøver du ikke at lede længere. Barcelo Old Town Praha er et fantastisk hotel, som faktisk ikke engang er særligt dyrt – i hvert fald ikke i forhold til, hvad man får ud af pengene. En overnatning for to personer koster cirka 900 kr., men det afhænger af, om man vil have et deluxe-værelse eller en suite – hvis du vil have en suite, så er det lidt dyrere (omkring 1,200 kr. pr nat).
Godt nok kan hotellet ikke betegnes som et reelt luksushotel, men der er ingen tvivl om, at de besøgende generelt er super tilfredse med at have valgt netop dette sted – Barcelo har en vurdering på 4,6/5 på Hotels.com, hvilket nærmest er uhørt i forhold til prisklassen.
Hotellet ligger så centralt, som det overhovedet kan. Det er placeret i Prags gamle bydel og mange af de mest historiske seværdigheder i midtbyen er placeret indenfor en omkreds af nogle få hundrede meter. Med andre ord er dette hotel både godt at vælge hvis du vil bo centralt, men ligeledes hvis man vil have nogle super hyggelige værelser og god service.
Book et hotelværelse hos Barcelo Old Town Praha – klik her.
Ekstra bemærkning: Et andet godt hotel i en lignende prisklasse er Grand Hotel Bohemia. Det kan du tage et kig på her, såfremt du gerne vil have et fint alternativ indenfor samme kategori. Barcelo Old Town er nemlig ofte fuldt booket.
Hotel Dar
Og nu til det billige af de tre anbefalede hoteller i Prag – Hotel Dar.
Dog går du ikke forkert, når det gælder kvalitet. Hotel Dar er et ganske udmærket hotel til trods for prisen, og de fleste besøgende har kun gode ting at sige om stedet. Hotellet er lille, men super hyggeligt – og det ligger lige i midtbyen, så beliggenheden er altså en fordel.
Hvad angår prisen, så koster en overnatning omkring 500 kr. Til gengæld er der tilbud ret ofte, så du kan sagtens rende ind i en pris, der siger 400 kr. i stedet for. Uanset hvad, så er Hotel Dar nok det bedste bud på et billigt hotel i Prag, som stadig lever op til generelle krav om renlige værelser, god beliggenhed og fin service.
Book et hotelværelse hos Hotel Dar – klik her.
Book en ferielejlighed i Prag
Som vi altid gør opmærksom på i disse artikler om hoteller, er der også rigtigt gode muligheder for at finde en ferielejlighed i Prag. Dette kan gøres via Airbnb, hvor du samtidig får en mindre rabat, hvis du følger dette link.
Ferielejligheder er typisk en smule billigere end hoteller, men det betyder ikke, at du går glip af noget. Der er et højt antal gode ferielejligheder i Prag, som du trygt kan booke og derefter få sig en fremragende ferie.
God tur til Prag
Du har forhåbentligt fundet ud af, hvor du skal overnatte i Prag efter at have læst denne artikel. Det håber vi i hvert fald. Ellers kan du som sagt gå videre til denne oversigt hos Booking.com og selv udvælge et hotel, som du finder optimalt. Der er en god liste over alle byens bedste hoteller.
Andet er der vist ikke at sige. Rigtig god tur til Prag, og du er selvfølgelig velkommen til at kommentere her på RoadTalk, hvis du har fået nogle personlige erfaringer med et af de hoteller, der er nævnt her i artiklen – og ligeledes hvis du gerne vil anbefale nogle andre.
Skriv et svar