Jeg hedder Martin Albertsen og jeg vil i denne gæsteartikel fortælle om min kærestes og min halvanden måneders lange rejse rundt i New Zealand i en lille autocamper.
Hvis du også elsker at rejse med din kæreste, så kan jeg anbefale dig at kigge forbi min hjemmeside www.romantikeren.dk, hvor jeg deler ud af rejseoplevelser og tips til kæresteferie. Med en lille datter på knapt 2 år, så er det særligt weekendophold der har fokus i øjeblikket.
Indhold
Baggrund for turen
I slutningen af november 2007 tog min kæreste og jeg på vores (indtil videre) livs rejse. Forud for rejsen var der gået et lille år, der gik med planlægning, opsparing og med at få arbejdet til at hænge sammen, så jeg kunne holde tre måneders orlov.
Vi valgte at tilbringe halvanden måned i New Zealand og efterfølgende halvanden måned i Thailand, for også at nyde solen og de smukke strande Sydthailand.
Booking af rejsen
Vores rejsebudget var temmeligt stramt, så efter meget research, valgte vi at booke rejsen hos Jysk Rejsebureau og selv stå for at finde en camper. Priserne for de små campere varierer meget! Derfor brugte jeg mange timer på at sammenligne priser og sætte mig ind i de mange forskellige forsikringsvilkår. Til sidst lykkedes det at finde et lille lokalt udlejningsfirma, som havde den rigtige lille camper til den rette pris.
Firmaet hedder Car Rental Village og holder til i Auckland. De mange timers research endte med at spare os for mange tusinde kroner som vi i stedet kunne bruge på oplevelser, så i sidste ende var de godt givet ud.
Kort inden afrejse blev alle medarbejdere på mit arbejde kaldt til fællesmøde. Dagsordenen var, at kontoret i Brøndby skulle lukkes og aktiviteterne flyttes til Jylland. Så med vished om, at jeg ikke havde noget arbejde, når vi kom hjem om tre måneder, steg vi ombord på flyet til Bangkok som skulle bringe os det første stykke vej på vores eventyr.
På trods af en hektisk tid med usikkerhed om fremtiden, havde jeg en ro i maven, fordi jeg vidste hvor mange fantastiske oplevelser der ventede min kæreste og jeg de kommende tre måneder.
Forberedelse
Fem gode råd inden afrejse
- Planlæg jeres rute rundt i New Zealand
- Læg et budget for jeres rejse
- Undersøg hvilke ting I ikke vil gå glip af
- Hent det gratis navigationskort til Garmin-navigation (http://nzopengps.org/Det indeholder campingpladser, indkøbssteder, seværdigheder mv.
- Bestil de første par overnatninger
Vi landede som planlagt i Auckland lufthavn og blev mødt af en rigtig lun sommerdag. Det skulle dog vise sig at være den eneste lune dag i længere tid, men mere om det senere.
Vi havde på forhånd reserveret plads på Takapuna Beach Holiday Park, der ligger et stenkast fra Auckland. Så efter vi havde hentet vores lille camper og vænnet os til både automatgear og at køre i den modsatte side af vejen, kørte vi de 15 minutter til campingpladsen. Campingpladsen ligger rigtig dejligt lige ud til vandet og med så kort afstand til Auckland, er det et oplagt sted at starte sin rejse. De første par dage gik med at slappe af og komme os over den lange flyvetur.
Planlægning af ruten
Vores rute endte med at blive sådan her:
Som du kan se, så kom vi vidt omkring i løbet af den halvanden måned vi tilbragte i New Zealand.
Roadtrip i New Zealand
Første stop blev Rotorua, som er kendt som “lugte-byen” og med god grund. Vi fandt hurtigt en hyggelig campingplads, hvorfra vi havde base de næste par dage. Herfra kunne vi nemt opleve seværdighederne i byen samt køre til Wai-O-Tapu Thermal Wonderland som bød på de mest fantastiske søer i alle mulige- og umuligt farver. En meget speciel oplevelse!
Vejret var slået om og selvom det var tidlig sommer i New Zealand, så kneb det med at holde varmen om natten i den lille camper. Derfor gik vi på udkig efter en varmer.
Vores rute var planlagt til, at vi forholdsvis hurtigt skulle sejle ned til Sydøen, så efter et par dage i Rotorua, kørte vi videre ned til færgen i Wellington. Efter en længere sejltur nåede vi over på den anden side, som efter vores mening også er den mest spændende ø i New Zealand.
Begge øer er utroligt varierede, men under vores lange køreture oplevede vi, at der var kortere mellem de fantastiske oplevelser og scenarier på Sydøen.
Ruten gik et smut forbi Abel Tasman, hvor vi så sæler for første gang. Herefter videre ned ad vestkysten, hvor vejret er barskere og mere vådt end alle andre steder på New Zealand. Heldigvis lykkedes det os efter mange forsøg at finde en lille varmer, så vi ikke skulle fryse om natten.
Vestkysten er efter min mening, ét af de mest fantastiske steder på New Zealand. Der er så råt, blæsende og vådt, at det ikke kan sammenlignes med resten. På grund af den store mængde nedbør er der også meget frodigt med massevis af bregner op af de stejle bjergsider.
På vestkysten oplevede vi blandt andet Pancake Rocks og de to fascinerende gletsjer; Franz Josef – og Fox gletsjer. Sidstnævnte oplevede vi på nært hold, da vi efter et par dages ventetid fik lov til at lande på toppen med en helikopter. En helt fantastik oplevelse, som var ventetiden værd.
Selvom man kan blive nødt til at vente lidt tid på at flyve med helikopter eller f.eks. se hvaler, så byder New Zealand på så smuk natur og så mange oplevelser, at det ikke er noget problem.
Fra Franz Josef kørte vi videre ned til Wanaka, som vi havde fået anbefalet af en veninde, der tidligere havde været der. Inden vi ankom til byen, blev vi mødt af den store flotte blå sø, som vi havde hørt så meget om. Og selvom vi på forhånd havde store forventninger, så blev de til fulde opfyldt. Prøv bare at se det her skønne billede:
Efter et par dage i Wanaka kørte vi videre ned til Queenstown som hurtigt vandt vores hjerter! Byen emmer simpelthen af liv og vilde oplevelser. I Queenstown havde vi et par herlige dage med blandt andet Jetboating og gåture i den hyggelige by. Vi besluttede os hurtigt for, at her ville vi holde juleaften, men først skulle vi en tur til Milford Sound.
Vi satte kurs mod Fiordland om aftenen og overnattende så på en af de næsten gratis campsites på vejen. På den måde kunne vi være klar til en bådtur i Milford Sound fra morgenen af.
Det skal lige siges, at der er et godt stykke vej fra den sidste by til man når ud til Milford Sound, så bilen skal tankes helt op, da der ikke er benzinstationer på vejen derud.
Milford skulle være fantastisk smuk, men desværre/ heldigvis var vejret i det New Zealandske blevet bedre de sidste par dage, så vi kom desværre ikke til at se de mange flotte høje vandfad, der ellers kendetegner stedet. Selve sejlturen igennem fjorden var dog stadig flot.
Det smukkeste var dog køreturen til- og fra Milford Sound. Undervejs måtte vi gøre mange stop ved det ene flotte landskab efter det andet. Først var der den klareste sø vi nogensinde har set, så var der et “Ringenes Herre” landskab og dernæst var der pludselig sne. Sådan fortsatte det faktisk hele vejen derud, så sørg for at have rigeligt med tid til stops undervejs på vejen derud.
Tilbage fra Milford Sound satte vi hurtigt kurs mod Queenstown. Her skulle vi tilbringe den næste uges tid, hvor det blandt andet var juleaften. Udover den hyggelige havnefront, så er det næsten obligatorisk at tage svævebanen op på toppen af bjærget. Derfra er der den skønneste udsigt udover byen, de omkringliggende bjerge og den flotte sø.
Stemningen i Queenstown skal mærkes. V har aldrig været tilhængere af de vilde oplevelser som byen tilbyder. Faktisk bryder jeg mig ikke engang om mange af forlystelserne i Tivoli, men Queenstown gør noget ved dig. Så som en pludselig indskydelse fik vi bestilt et Skydive til juleaftensdag – en fantastisk julegave og oplevelse sammen. Noget som vi aldrig vil glemme!
At se Queenstown oppe fra var noget helt specielt og det var en helt surrealist oplevelse at stå nede på jorden og tænker over, at man havde sprunget ud fra flere kilometers højde med en lille stofpose på ryggen. Sarah fortalte mig bagefter at hun var noget betænkelig, da hun så mig som den første, falde ud af flyet med en mand der var halv så høj som mig selv, spændt på ryggen.
Om aftenen fandt vi en hyggelige restaurant nede ved vandet, hvor vi nød en af de eneste gange vi spiste ude i New Zealand. Som sagt var vores budget stramt, men vi fik et godt grin efter den første uges tid, da vi mødte et ældre dansk par, som også skulle rejse New Zealand rundt. De kunne nemlig fortælle os, at en New Zealandsk dollar var omkring 3,5 kroner værd og ikke otte som vi af en eller anden årsag havde bildt os selv ind. Tænk hvis vi ikke havde mødt dem, så havde vi sikkert levet af havregryn hele rejsen, i stedet for kun den første uge…
Efter endnu et par dage skulle vi sige farvel til denne fantastiske by. Turen gik videre til Dunedin og halvøen Otago, hvor vi så 20 centimeters høje/ lave pingviner, de kæmpestore albatros fugle og flere søløver, som slappede af på de mange strande. I Dunedin nåede vi også at se verdens stejleste gade som vi – i bagklogskabens klare lys – desværre ikke “besteg”.
Turen til Otago var fantastisk, så selvom den ikke var på vores oprindelige rute, så er jeg rigtig glad for at jeg fik overtalt min kæreste til at køre de mange ekstra kilometer.
Nytårsaften nærmede sig, da vi kom tættere på Christchurch, så her skulle vi fejre det nye år. Det blev en hyggelig aften, men vi må indrømme at vi savnede det flotte fyrværkeri. Selvom New Zealand på mange måneder minder om Danmark og England når det kommer til kultur og væremåde så, så vi ikke skyggen af fyrværkeri denne nat.
Vi kørte videre op til Kaikoura, hvor det helt store er hvalsafari. Så det skulle vi naturligvis opleve. Det var fascinerende at se den flotte ”hale” fra kaskelothvalen, men jeg må indrømme at det var lidt for surrealistisk, at der fandtes så stort et dyr under overfladen, når man for det meste kun lige kunne skimte ryggen. Derfor gjorde heller ikke et så stort indtryk, som vi havde troet.
Et stort indtryk gjorde til gengæld det lokale Fish and Chips sted. Hold da op, det var lækkert! Store flotte fisk, hvor der var rigeligt med kød, i forhold til de steder vi kender i Europa.
Kaikoura er også en spændende by om end, der ikke sker så meget. Men man kan ikke lade være med at spejde ud over vandet fra “stranden”, når man tænker på alt det liv der findes derude.
Næste stop på turen var sejlturen tilbage til Nordøen. Sydøen havde budt på mange fantastiske oplevelser som vi aldrig vil glemme og det var også den ø, der gjorde det største indtryk på os.
Vi havde oplevet og set mange ting, at vi efterhånden var ved at være lidt ”mættet”. Så de sidste par uger gik med at slappe af og nyde de hyggelige byer som vi mødte på vores rute. Her oplevede vi blandt andet at se palmer i Gisborne, hvilket var en stærk kontrast til Sydøen, hvor klimaet og vejret var knapt, så varmt og venligsindet overfor os. Gisborne er en hyggelig by, som også er et besøg værd, hvis I er på de kanter. De har f.eks. nogle hyggelige gangstier nede ved vandet.
Det bedre vejr resulterede også i, at jeg dyppede tæerne i det iskolde vand ved Auckland til stor morskab for min kæreste, som så til fra stranden.
Det hele sluttede hvor det startede på den hyggelige campingpladsen tæt på Auckland. Vi var en hel del rigere på gode oplevelser og kendskab til dette fantastiske land.
Vi er overbevist om, at vi en dag flyver den lange vej tilbage!
Selvom billedet ser helt uvirkeligt ud, så er det eneste der er ændret den lysnede firkant, der omgiver min kæreste og jeg. Himlen så virkelig sådan ud!
Med en camper kan det ikke blive nemmere at rejse rundt i New Zealand. Vi elskede den frihed det gav, at vi kunne planlægge og ændre vores rute undervejs. Samtidig kunne vi gøre stop, når vi havde lyst uden at skulle tage hensyn til andre. Det er ufatteligt nemt at rejse rundt i New Zealand og der går ikke mange minutter før du har vænnet dig til at køre i den modsatte side af vejen. De største oplevelser fik vi netop på landevejen, når vi kørte rundt i vores lille camper.
Uanset hvor du kører henne, så er der fantastisk flot og det er vidunderligt at nyde de mange flotte billeder fra rejsen, når vi går rundt herhjemme i stuen. Selvom det er nogle år siden vi kom hjem, så går der ikke mange uger i mellem, at vi snakker om rejsen.
Hvis du – ligesom os – elsker flot natur, dyr og camping, så kan du godt glæde dig til New Zealand!
Med vished om de mange oplevelser der ventede i Thailand, steg vi på flyveren i Auckland, mens vi med en lille tårer i øjenkrogen drømte om, at vi en dag kom tilbage til New Zealand.
Skriv et svar