Der er ikke mange storbyer i den nordvestlige del af USA, men Portland er en af de få. Det er den største by i staten Oregon, og selvom der ikke er de samme muligheder for underholdning og seværdigheder, som der er i mange andre byer, er den stadig et oplagt rejsemål.
Portland er i det hele taget meget tilbagelænet og miljøvenlig, hvilket mange turister finder tiltrækkende.
Information om Portland:
Stat: Oregon
Land: USA
Population: 619,360
Stats:
Priser: 3
Seværdigheder: 2
Underholdning: 2
Beliggenhed: 3
Turisme: 3
Se en nærmere forklaring af Road Talk’s stats her.
Generelt om Portland
Lad ikke de relativt lave tal ovenover skræmme dig – for Portland er faktisk en super interessant by. Priserne kan være en smule dyre sammenlignet med andre amerikanske byer, men det er heller ikke på New York-niveau. Og godt nok mangler Portland måske også et par store seværdigheder og underholdningsmuligheder, men byens charme ligger netop i, at det er en afslappende by mod nord.
Beliggenheden kan også ses som et minus – altså det, at de eneste reelle storbyer i nærheden er Seattle og Vancouver (og selv de er et par timer væk). Men man kan også se det som et plus; at man er i en relativt stor by, som dog er ganske isoleret. De gode muligheder for at opleve naturen udenfor byen kan også tiltrækken nogle typer – hvis det er dig, så tøv ikke med at overveje en tur til Portland.
Portland har nemlig mange offentlige parker og den er kendt som en meget miljøvenlig by. Den har en god infrastruktur, og med offentlig transport – eller en cykel – er det faktisk muligt at komme rundt over alt.
Portland blev grundlagt tilbage i 1851 og har gennem mange år set en enorm vækst i befolkningen. I 1860 boede kun 2,000 mennesker i Portland; i 1910 var tallet over 200,000 og i dag er der, som du kan se længere oppe, mere end 600,000 mennesker i Oregons største by.
Vejret er generelt mildt og godt. Temperaturen er typisk nede omkring 0-5 celcius om vinteren, og lidt over de 20 om sommeren. Med andre ord nogenlunde hvad man forventer af en by, der har en geografisk placering som Oregon.
Roadtrip til Portland
Portland er en fin destination at tage til, hvis man er på roadtrip i USA, og gerne vil ud på en længere tur.
Har du/I blot lyst til en kortere tur langs vestkysten er det måske klogest bare at holde sig til Californien. Til gengæld – hvis man gerne vil ud på den helt lange rejse og gerne vil besøge flere stater, og deriblandt Oregon, så kan man ligeså godt smutte forbi Portland også. Det er en by, som nogle vil finde tiltrækkende og interessant, mens andre måske vil kede sig, hvis man eksempelvis kommer fra Californien.
At den ligger så langt nordpå gør den selvfølgelig lidt sværere at komme til end diverse andre byer. Heldigvis fører Interstate 5 dog hele vejen fra den nordlige stat Washington og ned til Californien – og går selvfølgelig igennem Portland, Oregon. Byen ligger i øvrigt mellem Seattle og San Francisco, så forbereder man en specifik tur gennem disse byer er en dag eller to i Portland selvfølgelig også oplagt.
Er man ikke roadtrip-typen, har Portland også en international lufthavn, der dog mest er forbundet med andre amerikanske lufthavne. Skulle du være super interesseret i at besøge byen på almindelige vis er det altså også muligt bare at flyve dertil.
Har du været i Portland? (Eller bare Oregon?) – Del gerne dine erfaringer herunder!
John skriver
Har været i portland i 5 dage
Alle steder søde mennesker, turen fra portland og til
The dalles er en fantastisk natur oplevelse