Alle kender til New York, Los Angeles, San Francisco og Washington – men hvis man gerne vil besøge nogle mindre kendte amerikanske byer, kan det godt være lidt svært at finde beskrivelser og anbefalinger. Her ser vi nærmere på nogle lidt anderledes rejsemål i USA.
Internet og diverse rejsebøger flyder med informationer om de kendte amerikanske byer, som er nævnt i artiklens indledning. Nogle gange er det dog super sjovt at opleve nogle af de mindre kendte byer og steder, der er knapt så turistede som eksempelvis New York og Miami.
I denne artikel kan du få et par forslag til nogle alternative rejsemål i USA. De er alle enormt interessante at besøge hver for sig, men man kan ligeledes inkludere nogle af dem som et del af et roadtrip – alt efter, hvor og hvor langt, man har tænkt sig at køre.
Indhold
1. St. Petersburg, Florida
St. Petersburg i Florida er et ganske godt rejsemål hele året rundt. Dog er byen langt fra ligeså besøgt som Miami og Tampa, hvilket er lidt en skam, for det er faktisk et af de rigtige gode rejsemål i USA.
Der er godt vejr de fleste dage og hvis man er kulturelt interesseret, så er der et museum med et stort udvalg af malerier fra den verdenskendte kunstner, Salvador Dalí.
2. Santa Fe, New Mexico
Santa Fe er en ganske interessant by, som ligger i det sydvestlige USA. Man kan passende køre forbi, hvis man planlægger et roadtrip fra øst til vest (eller omvendt) i sydstaterne.
Byens bygninger er meget interessante, og de skiller sig i den grad ud fra, hvad man ellers ser i USA. Santa Fe minder på mange måder om en by fra det vilde vesten tilsat noget kultur fra mexicanerne.
3. Charleston, South Carolina
Charleston er en af de ældste byer i USA, hvorfor man finder en del kultur og historie her. Den er mest kendt for rollen i den amerikanske borgerkrig, men også for de mange kirker i byen, der har givet den tilnavnet ‘den hellige by’.
Byen i South Carolina er en rigtig god rejsedestination, som også er populær blandt amerikanerne, men ikke én, der tales meget om i Danmark.
4. Virginia Beach, Virginia
Det er her, man finder verdens længste strand. Virginia Beach er enormt populær blandt turister, men dog ikke helt på niveau med f.eks. Los Angeles. Samtidig er det sjældent, man ser den omtalt i danske rejsemedier, så man kan bestemt argumentere for, at Virginia Beach er et alternativt rejsemål, selvom byen faktisk tiltrækker rigtigt mange turister.
Virginia Beach ligger cirka midt på Atlanterhavskysten, hvorfor man let kan køre dertil fra New York eller Florida, hvis man overvejer at tage på roadtrip.
5. Portland, Oregon
En by som bliver mere og mere interessant er Portland i Oregon. Den har fået et ry som en meget miljøvenlig og liberal by, hvilket måske tiltrækker nogle. Ellers er der gode kulturelle oplevelser at finde, og hvis det heller ikke skulle være noget, så er byen omgivet af nogle rigtigt smukke naturlige attraktioner.
Staten Oregon betragtes også af mange som en af de absolut bedste stater at køre igennem på roadtrip.
6. Honolulu, Hawaii
Alle kender til Hawaii, og selvom de fleste nok også drømmer om at besøge Honolulu eller en anden by på øerne, bliver stedet ofte overset til fordel for destinationer på USA’s fastland.
Honolulu fortjener dog at blive nævnt, da der både er godt vejr og interessant kultur, som man kan opleve. Desuden er der spændende begivenheder hele året rundt på Hawaii.
7. Phoenix, Arizona
Phoenix er en af de største byer i USA og desuden en af dem, som går allermest frem hvad angår økonomi og popularitet. Alligevel er det kun meget få europæiske turister, der overvejer at tage til Phoenix.
Kulturelt er der en helt masse at opleve. Både hvis man vil ud i ørkenen, men også hvis man blot vil have et par gode oplevelser i selve byen. Arizona Cardinals spiller deres hjemmekampe lige i nærheden, så hvis du vil se amerikansk fodbold i USA, er Phoenix en oplagt by at tage til.
8. Reno, Nevada
Mens de fleste fokuserer på Las Vegas, findes der faktisk en – næsten – ligeså interessant by i Nevada, som er en smule overset. Der er tale om Reno, som ofte omtales som ‘the biggest little city in the world’ og er fuld af overraskelser.
Reno har et hav af kasinoer, så hvis man vil prøve en anden by end Las Vegas, kan man passende tage dertil. Samtidig er der ikke ret langt til Lake Tahoe, som ligeledes er en fremragende attraktion.
9. Jackson, Wyoming
Det er utroligt, at Jackson med under 10,000 indbyggere kan omtales som en af USA’s mest interessante byer, men det er ikke desto mindre tilfældet.
Når man tænker på, at byen ligger i Wyoming, er der faktisk en del at lave. Et shoppingmekka er det ikke, men til gengæld er der masser af naturlige oplevelser, man kan forsøge sig med i og omkring byen. Flere kendte parker omgiver Jackson, deriblandt Yellowstone National Park, som mange rejsende besøger samme tid, som de besøger Jackson.
10. Savannah, Georgia
Savannah var en ekstrem vigtig by for de britiske kolonier og for det tidlige USA. Det er den ældste by i Georgia, og der er mange spændende attraktioner at finde.
Det er primært byens historie, de mange monumenter og spændende bygninger, der tiltrækker folk. Derudover er de mange omgivende parker og brostensgader også med til at skabe en hel speciel stemning, så Savannah er bestemt er af de bedre, alternative rejsemål i USA.
Har du nogle foretrukne rejsemål i USA, som ikke er helt så kendte? Kommenter gerne herunder.
Skriv et svar