En vigtig del af at skulle planlægge et roadtrip er, at have en god idé om, hvor man helt præcist skal køre. Det gør både turen lettere og giver mulighed for, at man er 100% sikker på, hvordan man kommer fra og til sine ønskede destinationer.
Indhold
Brug Google Maps til at planlægge din rute
Skal du på roadtrip i Europa, USA eller et andet sted? I så fald kan du allerede nu begynde at se nærmere på din rute.
Det kan sagtens være, at du har en GPS med, når du rent faktisk er på vejen, men det er også ganske fint at have styr på tingene inden. Og det kan Google Maps i den grad hjælpe med.
Sådan gør du
Gå ind på Maps. Kør derefter musen op i søgefeltet i øverste, venstre hjørne og klik på “Rutevejledning”. Derefter kommer der nogle ikoner frem, og du klikker på bilen, hvor teksten “Kørsel” så kommer frem. (Du kan selvfølgelig sagtens vælge ikonet med toget – offentlig transport – hvis det er den rejseform, du skal ud på.)
Efterfølgende er det bare med at skrive sine ønskede destinationer, og Google Maps viser den mest oplagte rute – som regel også med andre alternativer. Du kan samtidig hente deres applikation på mobil eller tablet og få hjælp, mens du kører. Det er helt gratis.
Et eksempel på et ruteforslag: Jeg vil på roadtrip til Prag og vil desuden gerne besøge Hamburg og Berlin på vejen. Turen starter i Aarhus, og jeg skriver altså blot byerne ind. Resultatet bliver således:
Som du kan se, får man både rutevejledning og bud på, hvor lang tid turen tager. Kører man musen henover ruten, vil der være specifikke vejledninger at læse. Google Maps er et fremragende tool til at finde den optimale rute til sit roadtrip.
Google Maps ruteplan
På denne måde er det altså utrolig nemt at lave en ruteplan med Google Maps. Det kræver bare, at du indtaster dine ønskede destinationer, fra start til slut, også får du et bud på rejsen. Super smart!
Det virkeligt smarte er at du kan indtaste mere end én destination. Det gør det nemlig muligt at planlægge en bilferie ved hjælp af dette tool. At du kan bruge Google til at lave en ruteplan er simpelthen bare fantastisk. Prøv det selv, for det gør bare ferien så meget lettere.
Held og lykke med at planlægge din rejse på vejen! Og husk, at du let kan finde flere guides og hjælpende artikler til din tur her på Road Talk.
Henning Andersen skriver
Det hjælper IKKE meget, når man KUN kan afsætte 10 punkter.
Jacob skriver
Jep, det er et problem. Men eventuelt kan du afsætte de første ti punkter, gemme ruten, derefter starte fra det sidste punkt og fortsætte.