• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

RoadTalk.dk

Rejser, roadtrips & store eventyr

  • Forside
  • Destinationer
    • Destinationer (Europa)
    • Destinationer (USA)
  • Roadtrips
    • Roadtrip i Europa
    • Roadtrip i USA
      • Bedste ruter
      • Østkysten
      • Vestkysten
      • Route 66
      • Californien
      • Texas
      • Florida
      • Midtvesten
      • Interstate 10
    • Roadtrip i Canada
    • Roadtrip i Australien
  • Book hotel
  • Book flybillet
  • Billeje
    • Gode råd til billeje
    • Billeje – USA
    • Billeje – Europa
  • Om RoadTalk
  • Show Search
Hide Search

Seværdigheder i Madrid – Her er de bedste!

Seværdigheder i MadridHvad skal man se i den spanske hovedstad? I denne artikel kan du læse nærmere om de bedste seværdigheder i Madrid. Lige fra Prado-museet til Plaza de Cibeles.

Der er nemlig meget at opleve i Madrid, da det er en yderst kulturel by med mange muligheder. Siden grundlæggelsen er der lavet interessante bygninger og kulturelle initiativer. Den dag i dag er der mere at opleve end nogensinde før!

Indhold

  • Seværdigheder & oplevelser i Madrid
    • 1. Prado-museet
    • 2. Det kongelige palads
    • 3. Santiago Bernabeu
    • 4. Det nationalarkæologiske museum
    • 5. Parque de Retiro
    • 6. Museo Reina Sofia
    • 7. Palacio de Cibeles
    • 8. Cerralbo-museet
    • 9. Plaza de Oriente
    • 10. Gran Via
  • Ekstra seværdigheder i Madrid
  • Konklusion

Seværdigheder & oplevelser i Madrid

Madrid har et hav af spændende seværdigheder at byde på. Byen er flere hundrede år gammel og har siden 1500-tallet haft stor indflydelse – ikke bare i Spanien, men ligeledes internationalt. Med en befolkning på flere millioner er der tale om en sand storby. Det kan derfor godt være lidt svært at finde rundt i, hvad der er værd at se i Madrid, og hvad der ikke er, og det vil vi forsøge at redegøre over med denne artikel. Vi kommer med en overskuelig guide til, hvad du skal nå at opleve i den spanske hovedstad.

Hvis du mangler en anbefaling til et hotel i Madrid, så læs gerne denne artikel – her får du nemlig 3 super gode gratis forslag.

Ellers springer vi bare direkte ud i det. Her kommer der en række anbefalinger til interessante seværdigheder i Madrid.

1. Prado-museet

Med mere end 20,000 fremragende værker er Prado-museet et af de mest kendte og betydelige kunstmuseer i verden. Malerier og skulpturer er naturligvis i fokus, men museet har også alternative kunstværker, såsom mønter og andre specielle genstande. Der findes ikke alene spanske værker herinde, men også mange internationale.

Det var Ferdinand den 7., der indviede det tilbage i 1818, og resten er historie – Prado-museet er et sted, man bare skal ind at se, hvis man har interesse for kunst. Prado kan let nævnes i sammenhæng med Louvre og Guggenheim.

2. Det kongelige palads

Spanien har i modsætning til flere andre europæiske nationer stadig et kongehus, og derfor findes der selvfølgelig også et kongeligt palads. Palacio Real de Madrid er det officielle hjemsted for den spanske kongefamilie, men stedet bruges dog ikke til dette formål. I stedet er det en enormt turistattraktion midt i byen, og der bliver også stadig foretaget parader foran slottet.

Bare det at se det kongelige palads udefra er en stor oplevelse, men det kan også stærkt anbefales at tage derind. På trods af det kun er nogle få af de 3,418 værelser, der er åbne for turister, er der stadig rigtigt meget at se. Indendørs er paladset nemlig fyldt med kunstværker og andre værdigenstande, som er værd at se.

Fact: Det kongelige palads i Madrid er det største palads i hele Europa, hvis vi måler i indendørs kvadratmeter.

3. Santiago Bernabeu

Santiago BernabeuDen tredje seværdighed i Madrid på denne liste er nok øverst for manges vedkommende. I hvert fald hvis man godt kan lide fodbold. Real Madrid spiller nemlig deres hjemmekampe på Santiago Bernabeu, så hvis man kan få billetter, er det en stor oplevelse at komme ind at se en kamp her.

Selv hvis man ikke får billetter til en kamp, kan man sagtens komme på rundtur inde i stadiummet. Der er også et Real Madrid-museum og selvfølgelig mulighed for at købe merchandise.

Santiago Bernabeu er et af de mest prestigefyldte fodboldstadium i verden. Med plads til mere end 85,000 tilskuere er det i hvert fald svært at finde et, der er større. Bernabeu har også været centrum for flere store internationale fodboldkampe. Blandt andet et par Champions League-finaler og nogle VM-kampe (1982).

4. Det nationalarkæologiske museum

Det nationalarkæologiske museum i Madrid blev åbnet i 1867 og deler i øvrigt bygning med nationalbiblioteket. Det blev renoveret for nyligt og åbnet igen i 2014, hvorfor det igen må siges at være et af de mest spændende steder at tage hen i Madrid, hvis altså man vil opleve de bedste seværdigheder i byen.

Museet har et hav af kendte artefakter fra flere forskellige æraer. Man kan nemlig både se ting fra før-historisk og ægyptisk tid og fra antikken og middelalderen. Et meget godt sted at besøge, såfremt man er interesseret i historie og arkæologi.

5. Parque de Retiro

Også kendt som Buen Retiro Park. Det er en af de største parker i byen, og den er rigtig smuk. Monumentet for Alfonso XII (den 12.) er i fokus og foran er der en kunstig sø, store græsarealer samt diverse skulpturer og monumenter. Parque de Retiro er et rigtigt hyggeligt sted at tage hen, når man er i Madrid. Det ligger ikke langt fra Prado-museet, så man kan passende besøge begge disse på samme dag.

LÆS DESUDEN: De bedste rejsedestinationer i Spanien (hint: Madrid er nummer et!)

6. Museo Reina Sofia

Endnu et museum! Museo Reina Sofia har en lang række kendte kunstværker fra det 20. århundrede. Der fokuseres primært på spansk kunst, og når man kommer ind i Museo Reina Sofia, har man muligheden for at se malerier fra to af Europas største kunstnere gennem årene – Pablo Picasso og Salvador Dalí. Museet har været åbent i 22 år og tiltrækker mere end tre millioner besøgende årligt.

Se også Thyssen-Bornemisza museet, som ligger lige i nærheden. Det gør Prado for den sags skyld også, hvorfor området faktisk har fået navnet Golden Triangle of Art.

7. Palacio de Cibeles

Tidligere kendt som Palacio de Comunicaciones. Cibeles er et stort palads i Madrid, der efterhånden er blevet et af byens store symboler. Paladset er storslået og foran står der et enormt springvand omgivet af spanske flag. Cibeles er en af de mere gemte seværdigheder i Madrid. Det er nemlig ikke altid, monumentet er omringet af turister, ligesom mange af byens andre seværdigheder er det. Klart et sted, der er værd at besøge.

8. Cerralbo-museet

Cerralbo-museet blev åbnet i 1944, selvom bygningens historie går tilbage til 1885. Museet har etableret sig som et af de førende i Madrid – på trods af, som du nok også har fundet ud af efter at have læst artiklen her, at byen har et hav af spændende museer. Cerralbo huser flere interessante historiske objekter. Bevares, det er ikke det første museum, man besøger i Madrid, men det er stadig super spændende og kan anbefales.

9. Plaza de Oriente

Plaza de Oriente er pladsen foran det kongelige palads. Det ligger derfor i byens historiske centrum, hvorfor man sandsynligvis kommer forbi på en Madrid-rejse. Det er et samlingssted for både turister og lokale. Man er omringet af både smuk arkitektur og natur, så det er et meget afslappende sted at være. Super godt indrettet.

Plaza de Oriente er et fint sted at få en drink, når man har været ude at se på seværdigheder det meste af dagen. I øvrigt er det et godt sted at tage billeder – det er sjældent, at man ikke ser turister tage billeder af sig selv på pladsen. Gadekunstnere er der også nok af, men de er ikke generende, som de kan være i andre storbyer.

10. Gran Via

Gran Via er gaden, der aldrig sover. Man kan egentlig ikke betragte den som en seværdighed i Madrid, da det mere er et sted for oplevelser. Om dagen kan man shoppe, og om natten kan man gå i byen. Der er ligeledes mange hoteller, biografer og teatre på vejen, så underholdnings- og overnatningsmuligheder er der også.

Gran Via kaldes også for den spanske version af Broadway (se vores New York guide). Der er rigtigt mange kendte bygninger i området og flere film er indspillet her. Ernest Hemingways roman, The Sun Also Rises, slutter på Gran Via i Madrid.

Du finder endnu mere info om Madrids attraktioner her.

Ekstra seværdigheder i Madrid

… som også er værd at besøge!

Templo de Debod. Et egyptisk tempel som blev bygget til ære for guden Debod. Det stod oprindeligt i det sydlige Egypten, men blev senere flyttet til Madrid som en gave, og det er det eneste oldegyptiske monument, man kan se i Spanien.

Museo del Romanticismo. Jep, endnu et museum! Det romantiske museum viser ting relateret til den romantiske periode i Europa. Bygningen er fra 1700-tallet, men museet har “kun” stået siden 1924.

Atocha MadridEstacion Atocha. Madrids største togstation er en spændende seværdighed i sig selv. Inde i stationen er der noget, som minder om en indendørs skov. Klart et besøg værd, hvis ikke man i forvejen kommer med toget.

Auditorio Nacional de Musica. Spaniens nationale musikauditorium er et rigtigt godt sted at opleve en koncert. Auditorio Nacional er det sted, hvor de fleste kendte orkestrer spiller, når de kommer til Madrid.

Mercado San Miguel. Den sidste seværdighed i Madrid, som vi beskriver, er Mercado San Miguel. Det er det mest populære marked i Madrid – både lokale og turister kommer i åbningstiden og køber varer fra de mere end 30 sælgere på markedet.

Og naturligvis: Byens gader i sig selv!

Konklusion

Madrid har flere spændende seværdigheder end de fleste andre byer, og det er ikke uden grund, at den spanske hovedstad er en af de mest besøgte byer i verden. Forhåbentligt har du fået lidt mere mod på at besøge Madrid efter at have læst artiklen – eller om ikke andet fået et bedre indsigt i, hvad byen har at byde på.

God rejse til Madrid, når du kommer så langt!

Relaterede artikler

  • Hotel i Madrid - billigt, godt og centralt
    Hotel i Madrid - billigt, godt og centralt
  • Seværdigheder i København - De 10 bedste oplevelser i KBH
    Seværdigheder i København - De 10 bedste oplevelser i KBH
  • Hotel i Los Angeles - Bedste steder at bo
    Hotel i Los Angeles - Bedste steder at bo
  • Hotel i Las Vegas - De bedste & mest centrale
    Hotel i Las Vegas - De bedste & mest centrale
  • De 5 bedste engelsktalende feriedestinationer til et sabbatår
    De 5 bedste engelsktalende feriedestinationer til et…
  • De bedste sights på Cuba
    De bedste sights på Cuba
  • Hotel i København - Se vores bedste anbefalinger
    Hotel i København - Se vores bedste anbefalinger
  • Hotel i Aalborg - Vi anbefaler de bedste hoteller i Aalborg
    Hotel i Aalborg - Vi anbefaler de bedste hoteller i Aalborg

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Ole Kristensen skriver

    21. februar 2016 kl. 16:48

    Er der særlige kvarterer der er værd at besøge og er der kvarterer, hvor man bør holde sig fra?

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Klar til rejsen?

Du kan booke din rejse ved hjælp af disse links:

→ Book hotel
→ Billeje
→ Ferielejlighed

Populært indhold lige nu

  • Roadtrip i Europa
  • Roadtrip i USA
  • Hotel i Los Angeles
  • Interrail – rejs billigt rundt i Europa med tog
  • De 25 største byer i Europa
  • De bedste rejsefilm
  • Rejsetips til Berlin
  • Seværdigheder i Firenze
  • Sådan finder du hyperbillige flybilletter året rundt
  • Solbriller til rejsen – Persol er et godt valg

Seneste indlæg

  • Hotel i Dublin – Hvor skal man bo?
  • Hoteller i Prag – Hvor skal man bo i Prag?
  • Hoteller i Oslo – 5 Gode Anbefalinger
  • Hotel i Helsinki – 5 hotelanbefalinger samt seværdigheder!
  • Hotel i Stockholm – Samt Guide til Oplevelser

Arkiver

Reklameoplysning

RoadTalk.dk benytter sig af affiliatelinks og inddrager flere kilder og links på grund af et kommercielt synspunkt. Derfor kan al indhold på siden ses som reklame eller sponsoreret indhold – også selvom hovedformålet altid er at informere og vejlede om rejser.

COPYRIGHT © 2021 ROADTALK.DK

Vi bruger cookies og gemmer statistik for at forbedre din oplevelse på siden. Cookie indstillinger Læs mere OK
Privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are as essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
GEM & ACCEPTÈR