Stockholm er blandt danskernes yndlingsrejsemål, men alligevel får byen ikke altid den opmærksomhed, den fortjener. Der er kultur for alle pengene, og hvis du besøger i sommerhalvåret kan været endda også være fantastisk.
Den svenske hovedstad er unik på sin egen måde og byder på attraktioner, som vi ikke finder mage til andre steder. Hvis du er interesseret i at læse mere om disse, er du havnet det rette sted – samme gælder hvis du ønsker inspiration til at finde hotel i Stockholm.
Indhold
Skal du til Stockholm?
Det er nemt at rejse til Stockholm – langt lettere end de fleste andre storbyer i Europa.
Du kan flyve dertil fra Københavns Lufthavn, og du kan også tage toget. En anden mulighed er at tage bilen, mens du alternativt også kan sejle til byen. Den bedste løsning er umiddelbart at køre til Stockholm i egen bil – men vi gætter på, at du allerede har overvejet (og måske endda fået styr på) transporten dertil.
Derfor skal denne artikel primært handle om to andre ting. Det gælder helt præcist hoteller i Stockholm og seværdigheder i Stockholm. Du får altså en guide til nogle fornuftige overnatningssteder og ikke mindst lidt information om, hvad der er værd at bruge tid på i den svenske hovedstad.
Bedste hoteller i Stockholm
Vi springer ud i det med det samme – og først gælder det en guide til hoteller i byen. Vi har undersøgt mulighederne og er nået frem til tre forslag, hvor hvert hotel har sin egen fordel.
Der er ét helt almindeligt, kvalitetsfuldt hotel der egner sig til både familier, venner og solorejsende. Med andre ord et hotel, der egner sig til stort set alle, og som lever op til alle almindelige rejsekrav. Der er dernæst et billigt hotel til jer, der ønsker at rejse billigt; og til sidst har vi et luksushotel til jer, der ikke har noget problem med at betale lidt ekstra, så længe kvaliteten lever op til prisen.
Elite Palace Hotel
(Super godt hotel i Stockholm) – Book værelse & se billeder her
Selvom navnet måske antyder, at hotellet er dyrt, så er det faktisk ganske prisvenligt. Kvaliteten er dog stadig høj – og af den grund er hotellet en af de absolut bedste muligheder for rejsende, som leder efter et godt sted at overnatte i Stockholm.
Et almindeligt værelse til to personer koster som regel i omegnen af 1.200 kr. pr. nat. Det er en fremragende pris, når vi ser på den gennemsnitlige pris af hoteller i Stockholm af samme kvalitet. Til tider er der endda tilbud ned til 900. For de penge får du et rent og pænt værelse, inkluderet Wi-Fi og morgenmad, TV, samt adgang til parkering, motionscenter, spa og meget mere.
Beliggenhedsmæssigt ligger Elite Palace Hotel i Vasastan-området af Stockholm, hvilket er ganske fornuftigt. Det er en lille smule nord for det historiske centrum, men du kan gå rundt til de forskellige seværdigheder på relativt kort tid. Ellers er offentlig transport eller billeje altid en mulighed (bør dog ikke være nødvendigt).
Der er generelt meget lidt at klage over hos Elite Palace, hvorfor det er et super fint hotel i Stockholm, hvis du gerne vil overnatte godt. Med 262 værelser bør det være muligt at finde overnatning her – i hvert fald størstedelen af året.
Castle House Inn
(Billigt hotel i Stockholm) – Book værelse her
Dernæst har vi Castle House Inn, som er en smule billige. Faktisk meget billigere. Dette hotel tilbyder ikke nær så høj kvalitet og komfort som Elite Palace Hotel, men der er dog to store fordele: Pris og beliggenhed.
For omkring 600 kr. pr. nat kan du nemlig få et værelse til to personer. Der er den ulempe, at du kommer til at dele badeværelse med nogle andre, men det er nu engang sådan det er. Alternativt kan du opgradere fra et economy værelse til et standardværelse, hvilket koster lidt ekstra, men til gengæld giver eget badeværelse til gengæld.
Hotellet kunne ikke ligge ret meget bedre, end det gør! Det er lokaliseret i Gamla Stan, det vil sige i Stockholms gamle bydel. Her er der utallige klassiske attraktioner, og det ligger så centralt, så du også hurtigt kan komme til andre områder i byen.
Castle House Inn tilbyder Wi-Fi til alle besøgende, og der vil også være TV på de fleste værelser. Selvom de mest prisvenlige værelser på hotellet kræver deling af badeværelse, så er der alligevel gratis toiletartikler på opholdet. Alle værelser rengøres dagligt, medmindre andet ønskes fra den besøgendes side.
Hotel Diplomat
(Luksushotel i Stockholm) – Book værelse & se billeder her
Vi har nu set på et solidt hotel i Stockholm, der henvender sig til de fleste rejsende, samt et billigt overnatningssted til de, der ønsker en prisvenlig tur. Nu kommer turen til et dyrt hotel, der til gengæld tilbyder rigeligt med kvalitet for pengene.
Hotel Diplomat er femstjernet og betegnes som et luksushotel. Det er stort og ligger ud til kysten. Samtlige værelser har en fin udsigt, men du kan betale ekstra og få et deluxeværelse med søudsigt, hvis du har lyst.
Samtlige værelser er af utrolig høj kvalitet, hvilket kan ses på møbleringen og på den store service, der altid tilbydes på hotellet. Udover at få et lækkert værelse er der også mulighed for 24 timers fitness, 2 forskellige barer, en enkelt restaurant, en computerstation samt mulighed for at parkere, hvis du kommer til Stockholm i egen bil.
Beliggenheden er fantastisk. Hotel Diplomat ligger i den absolut sydligste del af Östermalm, meget tæt på Gamla Stan. Det kan betegnes som værende centrum, for der er aldrig langt til de bedste attraktioner. Mange af de bedste seværdigheder i Stockholm er inden for minutters gang.
Hotel Diplomat er altså et storartet valg for rejsende, som kommer for at nyde luksus. Priserne starter som regel omkring 2,000 pr. nat og går endnu højere op afhængigt af værelsesvalg – medmindre der er specielle tilbud (hold gerne øje med dette). Du får et fantastisk ophold på Hotel Diplomat, så hvis det er luksus der tiltaler dig, er der ingen tvivl om, at det er et oplagt valg!
Seværdigheder i Stockholm
Siden du tydeligvis planlægger en tur til Stockholm, er det også fornuftigt at kende til nogle af de mest fantastiske attraktioner i byen. Der er mange af slagsen, men her er de vigtigste:
Gamla Stan – Stockholms ældste bydel, hvor en række af de mest imponerende bygninger findes. Köpmangatan er byens ældste gade, og dernæst kan du se Kongeslottet, middelaldermuseer, kirker og bymur. Gamla Stan ligger centralt i Stockholm mellem broerne, og det er let at komme hertil.
Vasamuseet – Et kendt museum, der udstiller Vasa-skibet. Dette storslåede krigsskib blev bygget i begyndelsen af 1600-tallet efter ordre fra den svenske konge, men var i virkeligheden slet ikke egnet til at sejle lange distancer. Det sank i havet hurtigt, og her lå det i flere århundreder. Man opdagede dog skibet igen, og i dag har du som rejsende mulighed for at komme ind og se skibet hos Vasamuseet. (Der dog også har andre interessante ting stående – det er ikke udelukkende skibet, om end det selvfølgelig er det store fokuspunkt).
Skansen – Verdens ældste frilandsmuseum. Det er en historisk park grundlagt i 1891, hvor der er ældgamle bygninger – de fleste er et par hundrede år gamle, men enkelte stammer helt fra 12- og 1300-tallet. Der er desuden zoo, som både har fokus på vilde skandinaviske dyr, men også udenlandske helt fra Afrika og Asien. Med andre ord er dette en perfekt attraktion for alle typer af rejsende. Der er altid noget interessant at se her, og stedet er et besøg værd, selv hvis du allerede har været her før!
Stadshuset – En af de mest genkendelige bygninger i hele Sverige. Det er Stockholms rådhus, hvorfra byens politik styres. Samtidig er der ofte store arrangementer herinde, og der er hyppigt åbent for besøgende. Nobel-arrangementet foregår blandt andet her. Bygningen er kendt for sine røde mursten og for sin unikke beliggenhed. Man skulle tro, at den er ældre, end den egentlig er, men i virkeligheden er Stadshuset faktisk blot omkring 100 år gammelt – man startede med at bygge det i 1911.
Kongeslottet (Kungliga) – Dette slot ligger faktisk i Gamla Stan, som blev beskrevet i første punkt. Men da det trods alt er en enestående seværdigheder i sig selv, skal det have sit helt eget punkt. Med mere end 600 værelser og en helt utrolig udsmykning, er det en af de attraktioner i Stockholm, som simpelthen bare skal opleves, hvis ellers der er mulighed for det. Slottet fungerer stadig som residens for de kongelige, og du har mulighed for at komme helt tæt på.
Sådan kommer du lettest til Stockholm
(Det letteste er at køre selv – men hvis det ikke er muligt, kommer der her flere muligheder!)
Vi var lidt inde på det i begyndelsen. Men det var oplagt at vente med at komme med mere information, indtil hovedformålene med artiklen (hoteller og seværdigheder i Stockholm) var blevet dækket. Nu har vi tid til at se lidt på transportmulighederne!
Det afhænger selvfølgelig meget af, hvor dit udgangspunkt i Danmark er. De af jer, som bor i København, har det uden tvivl lettest, når der skal planlægges en rejse til Stockholm. Både fordi det er tættest på, men også fordi CPH er den eneste danske lufthavn med en fast forbindelse (dvs. hele året rundt) til Stockholm Arlanda lufthavnen. Og det er sjældent dyrt at flyve.
Til gengæld ligger Arlanda lidt væk fra Stockholm centrum, så det kræver stadig en tur med toget bagefter. Derfor vil mange måske i virkeligheden foretrække den direkte togrute fra København til Stockholm, som går hver dag, og som tager lidt over fem timer. (Pris: Som regel omkring 500 kr. for en returbillet)
Togruten fra København er også den mest oplagte løsning for danskere, som ikke bor i København. Her handler det selvfølgelig om at komme til hovedstadens togstation først, men det kan heldigvis nemt gøres, da vi jo har gode offentlige forbindelser rundt i hele Danmark. Det vil dog blive lidt dyrere og mere tidskrævende, men stadig muligt, uden de store problemer.
Alternative transportmuligheder til Stockholm
Til tider kan du spare penge ved at tage bussen til Stockholm frem for toget. Flere selskaber kører billigt – blandt andet FlixBus, hvis rute og priser du kan se her.
Bor du i Nordjylland, har du mulighed for at sejle fra Frederikshavn til Göteborg og derefter tage toget direkte til Stockholm. Det er måske en smule mere besværligt, men det giver til gengæld lidt ekstra oplevelser.
Du får dermed også mulighed for at tilbringe tid i en anden svensk storby, nemlig Göteborg. Det er ultra billigt at sejle med færgen – endagsbilletter fås helt ned til 99 kr. Det må siges at være ganske solidt! Togbilletterne fra Göteborg til Stockholm koster nogenlunde det samme som fra København. Turen tager mellem 3 og 4 timer, og sørg for at få en plads ved vinduet! Hvis du eventuelt ønsker at overnatte i Göteborg, er det intet problem. Det er lige så let at finde hotel her, som det er at finde hotel i Stockholm, hvorfor vi må betegne det som værende ganske lige til.
Læs mere om Stena Lines rute til Göteborg her og gå derefter videre til SJ for at finde svenske togbilletter.
Flere overnatningsmuligheder
Vi kom med tre forskellige hotelforslag i begyndelsen af artiklen. Det er dog ikke alle, der er til hoteller, så det er fint med et par alternative muligheder. Her har vi blandt andet ferielejligheder og hostels, der hver især egner sig til forskellige typer rejsende.
Ferielejligheder er for jer, der ønsker lidt mere frihed end den sædvanlige hoteloplevelse. Stockholm har mindst lige så mange lejligheder til rådighed, som der er hotelværelser, hvorfor det er værd at overveje. Typisk kan du også spare lidt penge, men det kommer selvfølgelig an på, hvilken lejlighed du booker. Via Airbnb er der for eksempel et bredt udvalg, som du kan se nærmere på. Her booker du en lejlighed hos en lokal og får dermed den bedst mulige Stockholm oplevelse.
Hotels er for jer, som gerne vil spare lidt penge på turen. Mange – særligt unge – rejser inden for et budget, og da Stockholm trods alt er en dyr by, er det ikke altid en mulighed at booke et hotelværelse til 1.000 kr. I stedet kan en seng hos et hostel til 150 kr. lyde som en langt bedre deal. Hostels kan også findes på et site som Hotels.com, og ellers er det med sikkerhed muligt at finde flere forslag via Google eller tilsvarende søgemaskine.
Har du kommentarer eller tips?
Hvis du har noget at tilføje, så skriv en kommentar. Ellers er forventningen, at du syntes godt om denne guide og forhåbentligt nu er endnu bedre forberedt til din Stockholm-rejse! Der er ingen tvivl om, at byen er fantastisk, og at Sverige har en masse at byde på, selvom meget af det virker bekendt.
Såfremt du har ekstra tips til Stockholm, som ikke er blevet nævnt her i artiklen, så er du igen velkommen til at tilføje en kommentar. Mange danskere har som bekendt besøgt byen før, og hvis det gælder dig, er der med sikkerhed andre rejsende, der vil sætte pris på lidt ekstra input!
Skriv et svar