Interessante og kulturelt veludrustede storbyer er næsten altid et besøg værd, hvis man er på udkig efter at udvide sin horisont, opleve andre landes kulturer, tage på opdagelse på fremmede kunstscener, fordybe sig i historiske monumenter eller hvis man er på udkig efter en anden af de mange aktiviteter, storbyer tilbyder og huser over.
Men selvom de altid er veloplagte, så er der alligevel en unik stemning ved at lade sin rejse finde sted i december måned, hvor de fleste byer har pyntet byens offentlige rum op til jul – så hvis du er sulten efter at rejse, så bør du overveje en af følgende byer som rejsedestination i december måned.
Indhold
Milano
Milano virker måske ikke som en ligeså oplagt storby at rejse til her ved juletiden, som eksempelvis New York eller London gør, men det er faktisk en af de destinationer, jeg kraftigt overvejer at gøre til min december-tur i år, hvilket nok blandt andet skyldes, at det ofte kan være spændende at lade ens valg af rejsedestination ende på det uoplagte, men også at den norditalienske by af mange medier er blevet udkåret som en utrolig relevant storby, der er et besøg værd. En by, som oser af ny energi. En by med et væld af nye caféer, barer, butikker og kulturelle muligheder, der bør kunne lokke selv den mest kræsne rejsende til byen.
Sådan kan du planlægge turen: Hvis du ikke har taget parti i Ryanair konflikten, og stadig gerne gør brug af deres billige flybilletter, så kan du booke din tur til Milano igennem dem – det koster helt ned til 178 kr. tur. Tur/retur fra København, hvis du eksempelvis rejser fra den 4. Til den 8. December. Book hotel for cirka 500 kr. for alle 4 nætter pr. person, hvis I rejser to personer sammen, på hotels.com.
Berlin
Berlin er for mange danskere en fast rejsedestination, når muligheden byder sig – eksempelvis i juleferien. Julemarkederne og hele byens set up i december måned er helt i top, uden at byen mister sin jordnære charme, autentiske rå karakter eller den kreative ånd, der har gjort byen til en af de hippeste storbyer i Europa.
Sådan kan du planlægge turen: Det tager rundt regnet 6 timer at køre fra København til Berlin, så det kan sagtens lade sig gøre at køre selv til Tysklands hovedstad. Hvis du er mere til kollektiv kørsel, tager Rødbillet.dk dig med bussen tur/retur mellem Danmark og Berlin for under 600 kr. Hvis du vil flyve koster det under 500 kr. tur/retur med easyJet fra København.
Edinburgh
Skotlands hovedstad og hovedsædet for det skotske parlament, Edinburgh, sprudler af historie, og mødet mellem de historiske monomenter og den smukke aldrende arkitektur, samt de nye Michelin-restauranter, et væld af smarte gallerier og en musikalsk scene, der på ny er ved at gøre Edinburghs musikalske scene til en af de mest interessante i Storbritannien, har resulteret i, at byen er en oplagt rejsedestination for de storby-rejsende danskere, der trænger til en kulturel oplevelse i december.
Sådan kan du planlægge turen: Ligesom med Milano foreslår jeg her, at du gør brug af Ryanair til at flyve mellem København og Edinburgh, hvilket kan komme til at koste under 500 kr. tur/retur. En forlænget weekend bør være tilstrækkeligt for at opleve byen, og du bør generelt rejse tidligt i december for at få de bedste priser på hotel og lignende, da der efter er stor efterspørgsel i juleferien, imellem jul og nytår.
Det var mine 3 forslag til årets julerejser. God tur.
Denne artikel var et gæsteindlæg skrevet af William Frost, rejseskribent fra hjemmesiden urbanrejser.dk og aktiv på flere andre rejsesider.
Skriv et svar