• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

RoadTalk.dk

Rejser, roadtrips & store eventyr

  • Forside
  • Destinationer
    • Destinationer (Europa)
    • Destinationer (USA)
  • Roadtrips
    • Roadtrip i Europa
    • Roadtrip i USA
      • Bedste ruter
      • Østkysten
      • Vestkysten
      • Route 66
      • Californien
      • Texas
      • Florida
      • Midtvesten
      • Interstate 10
    • Roadtrip i Canada
    • Roadtrip i Australien
  • Book hotel
  • Book flybillet
  • Billeje
    • Gode råd til billeje
    • Billeje – USA
    • Billeje – Europa
  • Om RoadTalk
  • Show Search
Hide Search

Hoteller i Oslo – 5 Gode Anbefalinger

Hotel i Oslo

Mange danskere rejser til Oslo – oftest bare for at tage på storbyferie, om end forretningsrejser til Oslo også er forholdsvis almindelige. Derfor skal der naturligvis være en guide til byens hoteller og seværdigheder her. At finde hotel i Oslo er aldrig svært, så tjek vores anbefalinger herunder!

Indhold

  • Bedste hoteller i Oslo
    • First Hotel Millennium
    • Smarthotel Oslo
    • Oslo Apartments – Dronningensgate
    • Thon Hotel Opera
    • Radisson Blu Plaza Hotel i Oslo
  • Alternative overnatningsmuligheder
  • Attraktioner og seværdigheder i Oslo
  • Transport til og rundt i Oslo
  • Konklusion

Bedste hoteller i Oslo

Vi har undersøgt de 5 mest populære hoteller i Oslo nærmere. Herunder følger en beskrivelse af hver enkelt. Hvis du selv ønsker et større overblik, så er Booking.com et glimrende sted at kigge. Såfremt du allerede har styr på dine overnatninger, kan du hoppe ned til et overblik over seværdighederne i Oslo her.

First Hotel Millennium

Dette hotel er tre-stjernet, men det har dog et overraskende antal nyttige faciliteter, hvorfor det er det mest populære hotel i Oslo ud fra internetbookinger.

Det ligger så centralt, som et hotel overhovedet kan ligge i byen. Det er den primære tiltrækning – der er nemlig aldrig langt til de vigtigste seværdigheder. Servicen vurderes også særdeles højt, mens der også typisk siges gode ting om komforten blandt tidligere gæster.

Millennium har masser af dobbeltværelser og er desuden børnevenligt. Desuden finder vi også handicapvenlige faciliteter, hvorfor alle har mulighed for at overnatte på hotellet. Af de mere sjove og underholdende ting, er der blandt andet såkaldte smartbeds, samt kaffemaskiner på de fleste værelser.

Internet og morgenmad er altid inkluderet i din booking her. Priserne starter ved 1.200 kr. pr. nat for et dobbeltværelse, og går op til en tredobling, hvis du ønsker en suite med perfekt byudsigt. Dette er den almindelige pris. Dog kan der til tider være tilbud, der går helt ned til 700 pr. nat, så hold endelig øje. Forvent dog at skulle betale den almindelige pris det meste af tiden.

Tag selv et kig på hotellet her og dan dig et indtryk!

Smarthotel Oslo

Hvis det ikke lykkes at finde et værelse hos First Hotel Millennium, så er det som regel muligt hos Smarthotel Oslo, da de har hele 257 røgfri værelser til rådighed. Der er desuden lounge, bar og terrasse, hvorfor man bestemt ikke går glip af noget.

Prismæssigt er der også fordele ved dette hotel – det er nemlig særdeles billigt, sammenlignet med de fleste andre kvalitetshoteller i Oslo. Et lille dobbeltværelse med gratis internet går som regel til mellem 900 og 1.000 kr. pr. nat, hvilket er ganske fornuftigt. Som to personer der overnatter sammen, er det altså en fortrinlig pris, der bestemt er til at betale. Der er dog også mulighed for at betale mere og til gengæld få et større værelse med større seng. Til tider kan man få en ekstra god pris, hvis man er medlem af Hotels.com (hvilket er gratis).

Smarthotel Oslo ligger yderst centralt, lige i nærheden af det norske nationalmuseum. Mange af Oslos bedste attraktioner ligger inden for en kilometer, så der er gåafstand til det meste.

Book dit værelse på Smarthotel Oslo her, fordi det er det billigste gode hotel i byen.

Oslo Apartments – Dronningensgate

Hvis du er mere til lejligheder frem for hotelværelser, må Oslo Apartments i Dronningensgate siges at være et suverænt valg. Priserne er ganske lig med de fleste hotelværelser, men der er mere plads og mere frihed. Af den grund rangerer Oslo Apartments som det tredjemest populære overnatningssted, når vi kigger på Hotels.coms rangeringer.

Der er gratis internet i samtlige lejligheder, og der er som regel også en fremragende udsigt. Morgenmad er naturligvis ikke inkluderet, da det ikke er et decideret hotel, men der køkken i lejlighederne, så det er til gengæld muligt at lave sit eget.

Med en vurdering på 4,5 ud af 5 er der ingen tvivl om, at de besøgende er vilde med Oslo Apartments.

Du kan booke dine overnatninger & se billeder her!

Thon Hotel Opera

Her finder vi for alvor et luksushotel med masser af muligheder. Først og fremmest byder hotellet på hele 450 værelser, hvilket giver en god chance for at få et værelse, når der er overbooket hos de mindre hoteller. Dernæst er der parkering, fitness, restaurant, mødelokaler, bagageopbevaring og meget mere.

Selv Thon Hotel Operas standardværelser er større end tilsvarende værelser hos andre hoteller. Businessværelser er de mest eftertragtede, da der her følger altan med. Det giver altså en god mulighed for rigtigt at nyde den norske hovedstad, når man ellers er hjemme på hotellet og ikke ude i byen.

Som man dog kan forvente af et hotel i Oslo af denne kaliber, starter priserne relativt højt. Forvent at skulle betale i omegnen af 2.000 kr. pr. nat i alt for to personer. Priserne går naturligvis op, alt efter hvilken type værelse du ønsker. De overstiger dog sjældent 2.500 i døgnet, så det er positivt. Og du får altid god kvalitet for pengene hos Thon Hotel Opera – det er trods alt et af de mest velomtalte hoteller i hele Skandinavien.

Morgenmad følger altid med, og en internetforbindelse er ligeledes til stede – 100% inkluderet i bookingprisen.

Tjek billeder af hotellet og reservér dit værelse her.

Radisson Blu Plaza Hotel i Oslo

Det sidste populære hotel i Oslo, som vi ser nærmere på, kommer fra Radisson Blu kæden, som vi finder i mange europæiske storbyer. Kvaliteten af deres Oslo-hotel er dog noget højere end sædvanligt, hvorfor det er et overnatningssted, der bliver booket særdeles ofte.

Der er alt fra standard dobbeltværelser til familieværelser og forretningsværelser. Med andre ord: Lidt til enhver smag. Kvaliteten er dog høj alle steder, og selvom der måske er en smule mangel på underholdningsfaciliteter, så mangler der ikke noget rent praktisk.

Som forventet følger morgenmad og Wi-Fi med i pakken, når du reserverer dit værelse. Og det gælder uanset hvilket værelse, du reserverer, hvilket er super dejligt. Som en ekstra bonus – det er nemlig noget, som mange andre hoteller ikke tilbyder, medmindre du er villig til at betale ekstra – er der gratis afbestilling, når endelig du har booket. Det er både rart, da man så har mulighed for at ændre sine planer, hvis der bliver brug for det. Men det betyder også, at man kan være heldig med at finde et billigt værelse i sidste øjeblik, hvis andre rejsende har følt sig nødsagede til at afbestille deres reservation.

Priserne starter ved godt 1.500 kr. pr. nat for de mest prisvenlige værelser på 26 kvadratmeter. Herefter går det opad, og suites er naturligvis de dyreste.

Tag selv et kig på udvalget af værelser her – og foretag eventuelt en booking, hvis hotellet tiltaler dig!

Alternative overnatningsmuligheder

Hvis du ikke ønsker et traditionelt hotel, men er mere til ferielejligheder, så benyt AirBNB. Du får en rabat ved at oprette dig via denne henvisning. Der er et glimrende udvalg af billige og gode ferielejligheder i Oslo, som du passende kan tage et kig på.

En anden mulighed er at finde hostel. Det er for rejsende, som virkelig ønsker at spare, og som desuden godt kan lide at være sociale blandt andre rejsende på turen. Hostels kan sagtens findes, når man ankommer til Oslo, men de kan også bookes inden. Hotels.com kan igen bruges – her er der nemlig også hostels at vælge imellem og ikke udelukkende hoteller.

Attraktioner og seværdigheder i Oslo

Her er nogle af vores foretrukne attraktioner i Oslo, som du bør overveje at skrive på prioritetslisten. De henvender sig til alle rejsende i alle aldre!

Karl Johans Gate – gaden, som går fra centralstationen til det kongelige slot. På denne gade findes mange af de mest interessante bygninger i Oslo, og man kan uden tvivl tilbringe en hel dag med at gå op og ned af gaden og nyde de mange muligheder. Der er ofte rigeligt med mennesker, og enkelte arrangementer kan endda opleves. I hverdagen er der mange musikere på gaden, hvilket jo også er ganske nydeligt.

Operahuset – en af de mest bemærkelsesværdige og interessante bygninger i byen. Den kan sagtens nydes udefra, men prøv da endelig at komme ind. Der er mange arrangementer, men selv hvis du bare ønsker at se den indvendige arkitektur, er dette bestemt også muligt. Læs mere hos VisitNorway om Operahuset.

Vikingeskibsmuseet – ser måske ikke ud af meget udefra, men det ændrer sig straks, når du træder ind. Her bliver det for alvor interessant. Det består af udgravede skibe fra vikingetiden, som nu er til udstilling. Der er dog også adskillige mindre genstande, som kan ses, og det er det hele værd. Antallet af besøgende kan svinge en del, men der sjældent alt for store køer. Her er deres hjemmeside.

Det Kongelige Slot – ja, navnet afslører det hele. Det er en af de seværdigheder i Oslo, som absolut skal ses uanset hvad. Det er nemlig her, at kongefamilien holder til, hvorfor der er en vigtig symbolsk betydning. Rent arkitekturmæssigt er det naturligvis også et vigtigt sted at se. Du kan nyde det udefra hele året rundt – men hvis du kommer om sommeren, er det endda muligt at træde indenfor.

Vigelandsparken – verdens største skulpturpark udført af en enkelt mand. Der er tale om Gustav Vigeland, hvis værker du kan få at se her. Udover selve værkerne er der bestemt en naturlig hygge over parken. Et perfekt sted at tage hen, hvis du ønsker at se en afslappende, men interessant seværdighed i naturen. Parken bliver ofte omtalt som en af de absolut bedste attraktioner i Oslo. Vigelandsparken er uden tvivl et besøg værd.

Munchmuseet – du kender med sikkerhed til Edvard Munch og hans mesterværk “Skriget”. Det kan du få at se her, ligesom du også finder mange af Munchs andre storslåede malerier. Det koster penge at komme ind, men det er det hele værd. Der er som regel åbent fra 10-16 hver dag. Se mere på museets hjemmeside.

Oslos rådhus – byens rådhus ligger helt centralt og er en af de bedste seværdigheder i Oslo. Du kommer sandsynligvis til at se rådhuset uanset hvad, når du befinder dig i Oslo, men vær gerne opmærksom på, hvor fin en attraktion det egentlig er. Hvis du kommer indenfor, er der en forrygende udsigt ud over fjorden. Derudover er der den enestående udsmykning, som du også hurtigt vil bemærke.

Transport til og rundt i Oslo

Det letteste er at flyve til Oslo. Du kan flyve direkte fra København, Billund og Aalborg, enten hele året eller i store perioder. Det er som regel ganske billigt, når du benytter dig af Norwegian eller SAS. Turen er heller ikke særlig lang, så er det den klart bedste måde at komme til byen på.

Du kan dog også sejle dertil. Der er en daglig rute fra Frederikshavn til Oslo, som ikke er synderlig dyr. Det tager dog en del timer – helt op til 10 timer kan turen tage, hvis ventetider medregnes.

Fra Hirtshals kan du sejle til Larvik, og derefter leje bil eller tage offentlig transport videre til Oslo. Du kan også sejle til Kristianssand eller Bergen og derefter rejse videre til Oslo. På den måde får du oplevet flere byer på din rejse. Der vil snart optræde en guide til Bergen her på siden, så stay tuned.

Når det kommer til transport i selve Oslo, er der T-banen, som er en slags metro. (Find rute og tidsplaner her)

Dernæst er der flere busser, der kører rundt i byen, ligesom du altid kan finde taxi. Skulle det være nødvendigt, kan du også leje en bil. Det er oplagt, hvis du også gerne vil rundt til øvrige norske byer.

Konklusion

Oslo er en super dejlig by at opholde sig i – det kræver dog, at man finder ordentlig overnatning, samt ved hvad man vil se. Vi håber, at du har fået et fint overblik over tingene nu.

Hvis du ønsker at browse flere hoteller selv, kan det gøres på Booking.com.

Relaterede artikler

  • Hotel i Miami - Forslag til gode hoteller
    Hotel i Miami - Forslag til gode hoteller
  • Hotel i Aarhus - Anbefaling af gode og centrale hoteller
    Hotel i Aarhus - Anbefaling af gode og centrale hoteller
  • Sådan finder du gode hoteller i Danmark
    Sådan finder du gode hoteller i Danmark
  • Hotel i Firenze - 3 anbefalinger
    Hotel i Firenze - 3 anbefalinger
  • Hotel i Lissabon - Forslag og anbefalinger
    Hotel i Lissabon - Forslag og anbefalinger
  • Hotel i København - Se vores bedste anbefalinger
    Hotel i København - Se vores bedste anbefalinger
  • Hoteller i Prag - Hvor skal man bo i Prag?
    Hoteller i Prag - Hvor skal man bo i Prag?
  • Hoteller i New York - Centrale & Prisvenlige
    Hoteller i New York - Centrale & Prisvenlige

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Klar til rejsen?

Du kan booke din rejse ved hjælp af disse links:

→ Book hotel
→ Billeje
→ Ferielejlighed

Populært indhold lige nu

  • Roadtrip i Europa
  • Roadtrip i USA
  • Hotel i Los Angeles
  • Interrail – rejs billigt rundt i Europa med tog
  • De 25 største byer i Europa
  • De bedste rejsefilm
  • Rejsetips til Berlin
  • Seværdigheder i Firenze
  • Sådan finder du hyperbillige flybilletter året rundt
  • Solbriller til rejsen – Persol er et godt valg

Seneste indlæg

  • Hotel i Dublin – Hvor skal man bo?
  • Hoteller i Prag – Hvor skal man bo i Prag?
  • Hoteller i Oslo – 5 Gode Anbefalinger
  • Hotel i Helsinki – 5 hotelanbefalinger samt seværdigheder!
  • Hotel i Stockholm – Samt Guide til Oplevelser

Arkiver

Reklameoplysning

RoadTalk.dk benytter sig af affiliatelinks og inddrager flere kilder og links på grund af et kommercielt synspunkt. Derfor kan al indhold på siden ses som reklame eller sponsoreret indhold – også selvom hovedformålet altid er at informere og vejlede om rejser.

COPYRIGHT © 2021 ROADTALK.DK

Vi bruger cookies og gemmer statistik for at forbedre din oplevelse på siden. Cookie indstillinger Læs mere OK
Privatlivspolitik

Privacy Overview

This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are as essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary
Altid aktiveret
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
GEM & ACCEPTÈR