Der er masser af inspiration at hente, når man rejser ud i den store verden. Der er nogle personer som rejser verden rundt for at se store kunstværker, mens andre rejser til kunst-workshops, hvor der er rig mulighed for både at tegne og male.
I stedet for at tage til et malekursus hjemme i Danmark, så kan du tage til malekursus for begyndere i udlandet. Men du kan også lære at male her og bruge ferien som inspiration.
Indhold
Lær at male online mens du venter i lufthavnen
Du kan også se selve rejsen som mulighed for nye artistiske tegninger og malerier. Når der refereres til rejser kan det både tænkes at være i bil, fly eller på en båd. Hvis du skal op i luften har du sikkert mere ventetid, end med de to andre rejseformer. Det tidsrum kan du bruge til at lave sketchs, når du alligevel sidder og venter ved gaten. I disse tider er der også mange lufthavne som byder på wi-fi, så du kan også benytte tiden til f.eks. at følge et online malekursus.
Lad de artistiske tanker flyve i luften
Der er også male entusiaster som maler oppe i luften. Selvom der er mindre plads i de fleste fly nu til dags, så er der tilpas plads til at slå bordet ned og lade tankerne flyve. Det er især oplagt at bruge tiden, hvis du skal på længere ture over for eksempel Atlanten eller en tur ”Down Under.” Igen er der flyselskaber som tilbyder internet i flyet og gør det muligt at følge et online kursusforløb.
Bliv inspireret mens du oplever byen
Du kan selvfølgelig også blot sætte dig i en park såsom Central Park i New York eller Hyde Park i London og få ideer af både mennesker samt naturen. Generelt er offentlige områder det perfekte sted at male, da der er rig mulighed for at møde interessante mennesker. Børn er især nysgerrige i at følge med i hvorfor der er nogle, som vælger at male på steder, hvor det ellers ikke forventes.
Pak ideerne ned i kufferten
Husk at pakke kameraet, så du kan tage inspirationen med hjem i kufferten. Selvom vi er mange som ville elske at være på ferie for evigt, så skal snuden vende hjemad før eller senere. Hvis du ser smukke motiver, som du ønsker at gengive med penslen, kan du tage et billede med dit digitale kamera og derefter pakke alle farverne ud hjemme i huset. Det kan være mere praktisk end tage alt med på ferien.
Skriv et svar