Den sydvestlige del af USA er interessant på mange måder. Man kan finde storbyer, nationalparker, åbne veje, fremragende seværdigheder og meget mere – derfor er det oplagt for os at lave en nærmere artikel om denne del af USA.
Indhold
Om det sydvestlige USA
Når vi taler om roadtrip i det sydvestlige USA, er der specielt tre stater, man absolut skal igennem:
- Californien
- Arizona
- Nevada
Andre stater betragtes også som en del af det sydvestlige USA – Utah og New Mexico, samt (stærkt op til vurdering) Colorado, Texas og Oklahoma. Vi kommer derfor både med et bud på relativt kort rute med de tre førstnævnte stater, og derefter med dem alle.
LÆS DESUDEN: Roadtrip i USA
Det sydvestlige USA er unikt på flere forskellige måder. Først og fremmest møder man et andet slags vejr, end man gør nordpå. Og desuden ganske varieret – om sommeren kan det være ekstremt varmt i stater som Arizona og New Mexico, mens Californien eksempelvis byder på lidt mere tempereret vejr. Man vil altså rende ind i store vejrforandringer, når man kører fra sted til sted, så længe ens rute er lang nok.
Desuden vil man møde både ørken, strande og skove. Strandene skal naturligvis findes i Californien, mens især Arizona har de to øvrige ting. Desuden bliver motorvejene i Arizona betragtet som de bedste i hele landet. Men lad os gå videre til, hvordan roadtrips i det sydvestlige kan se ud på et kort.
Det korte roadtrip
Lad ikke overskriften narre dig – for den rute, vi her kommer med, er bestemt ikke kort. Man kommer en del omkring og vil tilbringe en del tid på vejen. Ikke desto mindre er dette roadtrip kort i forhold til vores næste forslag – så deraf er navnet opstået!
Planen er her at komme forbi de vigtigste steder i Californien, Arizona og Nevada. I eksemplet starter vi i Los Angeles, men andre startbyer – som San Francisco, Las Vegas eller Phoenix – kan være ligeså optimale.
Vi besøger følgende byer/steder på turen:
- Los Angeles, CA
- San Diego, CA
- Phoenix, AZ
- Grand Canyon National Park, AZ
- Las Vegas, NV
- Death Valley National Park, CA
- San Francisco, CA
- Los Angeles, CA (igen)
Det lange roadtrip
Selvom det “korte” roadtrip uden tvivl vil være en fantastisk rute, er der sikkert læsere, der gerne vil besøge alle de stater, der typisk betragtes som del af det sydvestlige USA.
Denne gang starter vi i San Francisco og slutter i Dallas:
Sammenlagt besøges følgende byer/steder:
- San Francisco, CA
- Los Angeles, CA
- Las Vegas, NV
- Grand Staircase-Escalante National Monument, UT
- Grand Canyon National Park, AZ
- Phoenix, AZ
- Albuquerque, NM
- Santa Fe, NM
- Oklahoma City, OK
- Dallas, TX
Bemærk – dette er langt fra en optimal eller færdigplanlagt rute. Blot et oplæg til, hvordan en tur gennem alle de amerikanske sydveststater kan se ud.
Desuden
Vi har udelukkende skrevet storbyer og specielle seværdigheder ind på de viste kort, så det er selvfølgelig oplagt at tilføje en del flere ting, som man gerne vil se/opleve. Du kan bruge Google Maps til at planlægge din rute forud ved at skrive dine ønskede destinationer ind.
Og igen må vi understrege, at de forslag her blot skal bruges som inspiration – du vil nemlig altid få den bedste rejse ud af selv at planlægge, hvad du gerne vil opleve, men selvfølgelig er det godt at have noget at gå ud fra.
Held og lykke med planlægningen – især hvis du vil køre i det sydvestlige USA! Hvis du mangler nogle tips til at finde hotel i Los Angeles eller San Francisco, kan du klikke på et af de to links. Hotelanbefalinger til andre sydvestlige byer kommer også op før eller senere.
Skriv et svar