Planlægger du en storbyferie til den franske hovedstad? Hvis du vil lære mere om de bedste seværdigheder i Paris, skal du være velkommen til at læse med her.
RoadTalk beskriver byens 10 mest interessante attraktioner, og du får mulighed for at booke adgang inden afrejse, så du slipper for kø! Vi løfter også sløret for et par populære tours..
Paris er et af de bedste rejsemål i verden – så simpelt er det.
Byen har et hav af spændende seværdigheder, så det kan godt være en smule forvirrende at finde ud af, hvad det helt præcis er, man skal se, når man kommer dertil. Forhåbentligt bliver det dog lidt nærmere med denne artikel. Her kigger vi nemlig på de 10 bedste seværdigheder i Paris – samt nogle ekstra attraktioner, der kan besøges, hvis man skulle have tid til det.
Hvis du vil booke et godt hotel i Paris, bør du tage et kig på Hotels.com, hvor alle de bedste af slagsen er repræsenterede.
Indhold
De 10 bedste seværdigheder i Paris
Lad os gå direkte videre til sagen – du kan herunder læse en beskrivelse til hver enkelt af de ti mest oplagte seværdigheder i Paris. Du kan finde flere links ved enkelte punkter, som går videre til andre informerende kilder.
1. Eiffeltårnet
Ofte omtalt som det mest kendte monument i hele Europa – og derfor er Eiffeltårnet også oplagt at nævnt først i denne artikel. Der er ingen tvivl om, at tårnet efterhånden er blevet et stort symbol på både Paris og Frankrig, og det er selvfølgelig obligatorisk at opleve Eiffeltårnet på en rejse til Paris.
Går man rundt i midtbyen, skal man også nok få tårnet at se. Men med at opleve det henviser vi naturligvis til, at man skal derop og nyde udsigten ud over Paris. Tårnet er åbent hele året rundt, så der er ingen undskyldning for ikke at tage elevatoren op til toppen. Dog skal man regne med at stå længe i kø, da Eiffeltårnet som forventet tiltrækker enormt mange turister. Det tager cirka ligeså lang tid at stå i kø her, som det gør at se Vatikanet i Rom.
Kort info om Eiffeltårnet: Det blev bygget i 1889 forud for Paris’ verdensudstilling og var designet af Gustave Eiffel, som det er blevet opkaldt efter. Da tårnet først blev bygget, var der tale om det højeste i verden med 321 meter. Den rekord er blevet overgået forlængst, men det er stadig kun få bygninger i verden, som kan matche Paris, når det kommer til interesse fra turister.
2. Louvre
Det enorme Louvre-museum er hjemsted for verdens nok mest kendte maleri, Mona Lisa af Leonardo da Vinci. Flere millioner rejsende og kunstinteresserede besøger hvert år Louvre, som har eksisteret siden 1793.
Louvre er flere gange blevet renoveret og i dag er glaspyramiden foran selve slottet ligeledes et almindeligt kendetegn for museet – og endda også for byen Paris.
Museet er et must, når man besøger den franske hovedstad. Og Mona Lisa er langt fra det eneste store kunstværk, som kan findes hos Louvre. Langt fra, faktisk. Der er kunst fra den antikke Egypten, Grækenland og Romerriget, samt værker fra Mellemøsten og renæssancen.
3. Triumfbuen
Du har med stor sandsynlighed set billeder af den store triumfbue på Charles de Gaulles plads. Det er en af de mest kendte seværdigheder i Paris, og man bør bestemt tage hen at se monumentet og eventuelt få et par billeder af buen.
Triumfbuen er godt 50 meter høj. Det var faktisk Kejser Napoleon Bonaparte, der ønskede at få den bygget, men den stod først færdig længe efter hans død – nemlig i 1836. Triumfbuen var dengang en hyldest til det franske militær. Lidt over 100 år senere fik monumentet samme betydning, da General Charles de Gaulle marcherede igennem for at vise, at Frankrig atter var frit, efter tyskerne havde besat lande i nogle år.
4. Disneyland
God underholdning finder man med sikkerhed i Disneyland, som ligger lidt udenfor Paris. Her er der forlystelsesparker, biografer, butikker, spisesteder og alt hvad man ellers kan begære.
Disneyland er en af Europas mest besøgte attraktioner, og det er der en god grund til. Det er rigtigt sjovt at tage derind, og specielt hvis man har børn og teenagere med. Uden tvivl et godt sted at tage hen, hvis man bliver træt af at se på alle de historiske seværdigheder i Paris – ikke at de ikke er interessante – for her kan man sagtens koble lidt af og blot tænke på at have det sjovt.
5. Champs-Élysées
Avenue des Champs-Élysées er Frankrigs mest kendte gade. Det er ikke sikkert, at man kan klassificere den som en seværdighed, men uanset hvad fortjener et sted som dette at blive nævnt. Franskmændene selv kalder det for verdens smukkeste gade.
Der er nemlig flere ting, man kan opleve her. Både de mange dyre og kendte butikker, men også de mange spændende bygninger, der ligger langs vejen. På den 14. juli er der en enorm militærparade hvert år på Champs-Elysees – og nogle dage senere finder afslutningen af Tour de France sted her. Så selvom Paris nok er proppet med turister midt i juli, er der alligevel flere gode grunde til at være i byen netop på denne tid af året.
6. Notre Dame
Notre Dame-kirken er bestemt også et besøg værd, når man er i Paris. Den har stået i fuld form siden 1345 og er en af Paris’ ældste bygninger. Flere spændende historiske begivenheder har fundet sted her. Blandt andet kroningen af Napoleon og Josephine i 1804.
Kirken er dog også en utrolig betagelsesværdig seværdighed i sig selv, hvis vi ser bort fra det historiske perspektiv. Den gotiske katedral er ganske smuk, især indefra. Om aftenen er det også lidt af en oplevelse at se den udefra, så man bør absolut tage forbi Notre Dame de Paris, hvis der er tid til det.
7. Versailles Slottet
Lidt uden for Paris (ca. 25 km) finder man byen Versailles, hvor der er sket en masse begivenheder gennem historien. Byen er særligt kendt for slottet, Château de Versailles, som er et af de mest fantastiske slotte i verden.
Det er enormt stort, og man kan slet ikke tro sin egne øjne – hverken når man ser et billede af slottet, eller når man er der i virkeligheden. Med op mod 20,000 kvadratmeter er der større end de fleste andre bygninger (for at sige det mildt). Derudover er der den enormt smukke have, som man også kan se, hvis man tager til Versailles. Inde i slottet finder man fremragende møbler, udsmykninger, malerier og udsigter.
Den berygtede Versailles-traktat efter 1. Verdenskrig, som på mange måder var årsag til 2. Verdenskrig, blev underskrevet og vedtaget her.
8. Musée d’Orsay
Når Paris har et museum som Louvre, er der god grund til at tro, at alle andre museer blot bliver overskyggede. Det er dog ikke helt tilfældet, for Musée d’Orsay har nemlig også en helt masse interessante ting at byde på.
Som man måske kan se, hvis man kommer ind på dette museum, har det tidligere fungeret som en jernbanestation. I dag er det dog et sted dedikeret til kunst – særligt fransk kunst. Værker fra store kunstnere kan findes her – blandt andet malerier af Claude Monet, men også udenlandske malere som Vincent van Gogh.
Flere millioner rejsende besøger hvert år museet. Hvis man gerne vil gå lidt i fred fra helt store mængder, så tag derind tidligt. Normalt åbner Musée d’Orsay mellem 9 og 10.
9. Palais Garnier
Operaen i Paris er rigtig interessant at besøg, hvis man er til balletopvisninger – eller hvis bare man ønsker at se nogle af de mest kendte bygninger i byen.
Charles Gaunier tegnede operaen og få år senere blev den opført. Den skulle erstatte en anden opera, som i sin tid brændte ned. Palais Garnier har dog udviklet sig til at blive et af Paris’ helt store kendetegn, og det er uden tvivl et af de mest kendte operahus i verden. Blandt andet på niveau med dem i Milano, Wien og Moskva. Bygningsværket har også inspireret andre operahuse rundt omkring i verden – blandt andet i USA, Ukraine, Polen og Brasilien.
Palais Garnier har åbent hver dag, så der er ingen undskyldning for ikke at tage hen at opleve denne seværdighed!
10. Seinen
Seinen er den kendte flod, som løber gennem Paris. Flere myter er bundet til den 777 km lange flod, men det er egentlig mere som en af de naturlige seværdigheder i Paris, at Seinen gør sig interessant.
Der er nemlig flere store attraktioner, der ligger lige op af den – blandt andet Musée d’Orsay – og derfor kan man ligeså godt også nyde synet af Seinen, som på det rette tidspunkt kan være enorm smuk. Ligesom Tiberen i Rom.
Dette var altså de ti bedste (eller mest oplagte, om man vil) seværdigheder i Paris, så det kan stærkt anbefales at tage et kig på dem, hvis du tager på ferie til Frankrigs største by.
Med stor sandsynlighed for læsere, der spørger efter flere tips, kan vi dog ligeså godt se på lidt flere attraktioner – dog med lidt kortere beskrivelser:
Ekstra attraktioner
Der er en god chance for, at du allerede har kendskab til de fleste seværdigheder i Paris, som allerede er nævnt, så her følger der lidt flere forslag, såfremt du gerne vil have endnu flere tips til Paris:
- Montmartre
- Ile Saint-Louis
- Marmottan
- Luxembourg-haverne
- Sacré-Coure
Konklusion
Paris er en fantastisk by at besøge – det er de fleste rejsende enige om, og det ses tydeligt på det enorme antal af turister, som Frankrigs hovedstad hele tiden har.
Hvis du ikke var 100% sikker på, hvad man skal se i Paris, så ved du det forhåbentligt nu. Skulle du sidde med ekstra tips til byen, så er du meget velkommen til at kommentere herunder.
Skriv et svar