Når man står og skal bestemme sig for, hvor i USA man gerne vil hen, kan det ofte være ganske svært. Her ser vi nærmere på de 10 bedste stater at køre rundt i.
Der er flere ting, der gør en stat til en god roadtripdestination. Den skal have gode veje, flotte omgivelser, være prisvenlig, have gode muligheder for underholdning her og der, må gerne indeholde interessante og unikke byer, for ikke at glemme at statens placering i forhold til andre højt vurderede stater også har betydning. Alt dette er overvejet i forbindelse med denne liste. Let’s go…
Indhold
1. Californien
Californien har godt vejr det meste af året, man kan køre langs kysten, også indeholder staten flere forskellige storbyer, der af den ene eller anden grund er spændende at besøge. Derfor må Californien siges at være den bedste roadtrip-stat i USA.
Forslag til specifikke destinationer:
2. Arizona
Arizona har ikke samme mængde af storbyer som Californien har, og staten ligger heller ikke tæt ved havet. Til gengæld er der flotte og specielle naturlige landskaber som eksempelvis ørken. Et solidt vejnetværk gør også Arizona let at gøre igennem. Grand Canyon ligger i øvrigt i den sydlige stat, hvilket tæller rigtigt meget op.
Forslag til specifikke destinationer:
3. Texas
I Texas møder man det rigtige USA. Det vilde vesten. Moderne storbyer, ranches, naturlige omgivelser og store veje. På mange punkter egner Texas sig derfor til roadtrips, og det er utallige ting at opleve i staten. Man kan tilmed tage videre til et bredt udvalg af andre destinationer, såsom Mexico, Louisiana, Oklahoma eller New Mexico.
Forslag til specifikke destinationer:
4. Florida
Florida er for det meste den amerikanske stat, der har det bedste vejr. Samtidig er det en stat for mange forskellige aldersgrupper. På grund af diverse universiteter, festivaler og begivenheder er der ofte unge mennesker at finde i Florida, men omvendt er det også en populær destination for middelaldrende og ældre mennesker, der gerne vil nyde vejret og livsstilen. Ligesom Californien og Texas har Florida mange forskellige storbyer, så det er ikke svært at finde noget for enhver smag.
Forslag til specifikke destinationer:
- Miami
- Fort Lauderdale
- Orlando
- Tampa
- Jacksonville
5. Oregon
Oregons veje har smukke naturlige omgivelser og staten er et af de mest sikre steder at køre i overhovedet. Den ligger ganske højt nordpå, hvilket gør klimaet mildt og dejligt det meste af tiden. Beliggenheden mellem Washington og Californien gør, at man sagtens kan indrage staten som en del af et længere roadtrip. Ture til Idaho og Nevada er også oplagte.
Forslag til specifikke destinationer:
- Portland
- Eugene
- Crater Lake
- Mount Hood
6. Nevada
Nevada har ørken, søer, storbyer, og alt, hvad man ellers kan ønske. En stor del af staten er ubeboet, men ikke desto mindre er den i høj grad være at være på roadtrip i. Las Vegas ligger i Nevada og er en af de bedste destinationer i hele USA – da staten samtidig ligger lige op af Californien, er den endnu mere oplagt til et roadtrip. Mange vælger at starte i Californien og slutte i Las Vegas. Andre mulige stater at køre til fra Nevada er Oregon, Idaho, Utah og Arizona.
Forslag til specifikke destinationer:
7. New Mexico
Meget af New Mexico er øde, men det er en super stat at køre igennem. Kulturen er meget speciel og ikke nær så amerikansk som eksempelvis Texas og Californien, men i stedet påvirket af både mexicanere og indianere. Der er flere naturlige seværdigheder, men det er dog byerne, der er de mest interessante. Især Santa Fe.
Forslag til specifikke destinationer:
- Santa Fe
- Las Cruces
- Albuquerque
- Roswell
- Carlsbad Caverns National Park
8. Minnesota
Minnesota er den amerikanske stat med mest nordisk kultur. En stor del af befolkningen afstammer fra Danmark, Sverige og Norge. Vejret kan også ofte minde om vores eget – vinteren er ekstrem kold i Minnesota. Fremragende omgivelser sikrer Minnesota ottendepladsen, og desuden skal der selvfølgelig også være en nordlig, central stat her på listen. Storbyen Minneapolis giver Minnesota lidt ekstra krydderi som rejsedestination.
Forslag til specifikke destinationer:
- Minneapolis
- Superior National Forest
- Saint Paul
9. Washington
Den nordvestlige stat har et bredt udvalg af naturlige attraktioner, men storbyen Seattle er selvfølgelig også interessant at besøge. Washington er muligvis den smukkeste stat at køre rundt i og samtidig en af de sikreste. De eneste grunde til, at byen ikke ligger højere, er manglen på flere store byer og den noget isolerede placering i forhold til andre populære roadtrip-stater. At kombinere Washington med Oregon er dog en fremragende idé.
Forslag til specifikke destinationer:
- Seattle
- Olympic National Park
- Mount Rainier
- Spokane
10. Wyoming
Ligesom Washington tæller det ned for Wyoming, at staten er ganske isoleret – og derudover er det den mindst befolkede stat i USA. Der er heller ingen helt store byer (hele staten har en population på cirka 500,000), men ikke desto mindre er Wyoming stadig perfekt til et roadtrip. Naturlige omgivelser, gode priser, sikkerhed og klassisk amerikansk kultur giver staten plusser.
Forslag til specifikke destinationer:
- Yellowstone National Park
- Cheyenne
- Red Desert
Skriv et svar